Starter mandag: Central nerve i Odense-trafikken ensrettes i tre måneder

Skrevet af: Michael Qureshi
Ensrettet
Ensrettet

Dem som bruger bilen i Odense er efterhånden vant til mange afspærringer og ændringer grundet vejarbejde.

Nu bliver det lige en tand værre fra på mandag d. 10. december.

På letbanens 14,4 kilometer lange strækning er sporarbejdet efterhånden ved at være i gang flere steder.

Én af de mest indgribende af disse ensretninger sker på Middelfartvej fra mandag 10. december og frem til foråret 2019.

Her bliver Middelfartvej ensrettet mod øst (i retning ind mod byen) på strækningen mellem Stadionvej og Christmas Møllers Vej.

Skal være plads til at lægge skinner

Letbanesporet fylder samlet otte meter i bredden, men for at der er plads til at lægge skinner og sætte kantsten har entreprenøren brug for at kunne arbejde på et bredere arbejdsområde.

Det betyder at trafikanterne skal deles om den resterende plads. Enkelte steder er pladsen så trang, at det er nødvendigt at ensrette en vejstrækning i en periode.

Denne løsning, som er vedtaget af Odense Byråds By- og Kulturudvalg, gør det blandt andet muligt for Odense Letbane og entreprenøren på sporarbejdet, COMSA, at udføre en teknisk udfordrende del af sporarbejdet, når letbanesporet skal svinge mellem Middelfartvej og Stadionvej.

Under ensretningen på Middelfartvej er der skiltet for omkørsel for den vestgående trafik via Christmas Møllers Vej og Stadionvej.

Selvom vejen er ensrettet ind mod byen, kan beboere på nordsiden af Middelfartvej forsat komme til deres bolig – ligesom der bliver lavet en indkørsel til P-pladsen på den nordlige side af Hauges Plads.

Stadionvej er også ensrettet

Middelfartvej er ikke den eneste vej, som det er nødvendigt at ensrette i en periode for at færdiggøre letbanens sporarbejdet.

Den tilstødende Stadionvej er for eksempel også netop blevet ensrettet mod syd – og vil være det frem til foråret 2019.

Selve sporarbejdet består af forskellige delelementer. Først graver entreprenøren ud til teknik og fundament under skinnerne.

Så følger sporets støbearbejde, hvor skinnerne også bliver støbt oven på betonfundamentet, opsætning af kørestrømsmaster og -ledninger, anlæg af tekniske installationer, opbygning af stationer og afsluttende belægning omkring sporet.

Når letbanesporet er færdigbygget, vil der følge en periode med forskellige testkørsler og prøvedrift inden åbningen af Odense Letbane, forventet i slutningen af 2020.

Odenses store gadefest: Generator melder de første navne ud

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Maris Gailis
Foto: Maris Gailis

Mens stort set samtlige større events og arrangementer er aflyst eller skubbet til 2021, så kommer Odenses største gadefest Generator til at løbe af stablen i år.

Generator er typisk set som startskuddet på studiestart i Odense og plejer at blive afviklet flere steder i byen med store kunstnere.

I dag har Generator meldt de første navne til 2020 ud. Der er tale om hotte navne især blandt den yngre målgruppe som Malte Ebert (tidligere Gulddreng), Lydmor, Høker og mags.

Alt peger i retning på, at Generator skal afholdes på flere forskellige spillesteder og sandsynligvis med begrænset kapacitet i forhold til Corona-restriktioner.

Der er blandt andet tale om Studenterhuset Odense, Ungdomshuset Odense, Slageriet og Musikhuset Posten.

Datoerne er nu lagt fast

I sidste uge meldte man datoerne ud – og Generator afholdes 3-5 september 2020.

“Som alt andet på kloden, fik Generator et kort øjeblik sparket benene væk under sig!

Men intet står stille i en Generator, og der skal meget mere til at holde os nede.

Vi er her stadigvæk, mere klar end nogensinde, og efter flere måneders hårdt arbejde kan vi udmelde at Generator ikke er aflyst.”

Det er planen, at man løbende hen over den næste måned drypper de næste navne på plakaten.

Restaurant Flammen fyrer op for juli-tilbud: Buffet og fri softice til børnene for 49 kr.

Skrevet af: Aske Bisgaard Pedersen

Mange må forgæves drømme sig til den lækre solferie med ’all you can eat’-buffet under sydens lune himmelstrøg.

Men selvom charterferien er gået op i røg, er det ikke ensbetydende med, at du og familien skal undvære den lækre mad.

Restaurant Flammen har nemlig fyret op for et brandgodt børnetilbud og inviterer indenfor til en overdådig grillbuffet for både de store og små madhjerter.

Buffet og fri softice for 49 kr.

I hele juli kan børn nyde Flammens grillbuffet og fri softice for intet mindre end 49 kr.

Tilbuddet gælder alle ugens dage og byder på mindst 15 slags kød, salatbar med 50 forskellige varianter og 10 slags varmt tilbehør.

Det gælder alle børn under 12 år og inkluderer desuden fri softice, der kan ledsages af flere lækre toppings.

Idéen er, at hele familien kan få en kulinarisk oplevelse til sydlandske priser:

”Vi forsøger at være garant for den bedste mad i de hyggeligste omgivelser. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde hele familiens livretter ét sted med vores juli-tilbud”, siger Morten Bendix Kristensen, General Manager for Restaurant Flammen i Odense.

Hos Flammen er der et kæmpe udvalg og noget for enhver smag samt mulighed for helt nye smagsoplevelser:

”Vores dygtige kokke sørger for, at buffeten altid er fyldt med et stort udvalg af lækkerier. Alt lige fra oksespidsbryst, kalveculotte og kænguru til kyllingenuggets og fritter.

Det er en rigtig god måde for børn at udforske nye smage, også selvom de måske ikke kan lide det. Og hvem ved… måske endda finde sin nye livret”, fortæller Morten Bendix Kristensen.

Hyggeligt – og i trygge rammer

I en tid med stort fokus på hygiejne og afstand kan du trygt bestille bord og gå i krig med den kæmpe grillbuffet. Hos Flammen har man nemlig taget en lang række forholdsregler for at undgå eventuel smittefare:

”Vi vil selvfølgelig skabe de tryggeste rammer for både vores gæster og ansatte, og vi følger naturligvis alle myndighedernes retningslinjer. Derfor har vi blandt andet sat håndsprit ved alle borde, indgang, udgang og toiletter.

Afstanden mellem borde overholder også kravene, vi har afstandsmærkninger ved buffeten, og alt tatøj skiftes hver time. Selv vores menukort er faktisk en dækkeserviette, der udskiftes hver gang, der kommer nye gæster,” forklarer Morten Bendix Kristensen.

Er du fyr og flamme over at invitere hele familien ud og udnytte det gode tilbud, kan du læse mere og booke bord her.

Bukker under for Corona: Kæmpe event-sted begærer sig konkurs

Skrevet af: Redaktionen
Tattoomessen skal foregå her - i Dok5000.
Tattoomessen skal foregå her - i Dok5000.

Vi er vant til, at der afholdes masser af fede events, markeder, fester og andre arrangementer på event-stedet DOK5000.

Men nu tyder alt på, at det er slut. Firmaet har begæret sig konkurs. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det store pakhus på Odense Havn har ellers dannet rammen om adskillige arrangementer, der har skabt liv i Odense.

“Konkursen er en egenbegæring, indgivet af ledelsen, ud fra en erkendelse af, at kassen er tom,” siger kurator i konkursboet, advokat Peter Trinskjær til Fyens Stiftstidende.

Lagersalg i juni og Basarm On Tour i september

Senest var der stort lagersalg i juni måned med mange fede mærker i DOK5000. Der har også tidligere været afholdt events som Odense Tarteletfestival, Odense Portvinfestival og under Begivenheder hos DOK5000 står Basarm On Tour i september.

Det er dog usikkert, hvorvidt det kan gennemføres nu.

Til TV 2 Fyn siger kurator;

“Det er en ærgerlig konstatering af, at kunderne er blevet væk, og at man kan se, at de også er væk resten af året, fordi de aflyser ting langt ud i fremtiden som for eksempel julefrokoster,” siger Peter Trinskjær til TV 2 Fyn.

I det hele taget lider mange eventsteder under de stramme restriktioner med forsamlingsforbud på over 50 personer og kun siddende arrangementer med 500 mennesker.