MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Midt i sommerheden: Nu er åbningsdatoen på Havnebadet klar

Af Michael Qureshi

Det kunne næsten ikke være værre.

Pludselig oplever vi sydlige temperaturer, der nærmest er højere, end hvad Mallorca og Kreta byder på i disse uger, og så er Havnebadet minsandten lukket.

Byggerierne rundt omkring Havnebadet havde sendt stålpartikler ned i bassinet, der potentielt kunne udvikle sig til rust. Det har derfor været et større arbejde for Odense Idrætsparks tekniske afdeling at få løst udfordringerne hurtigst muligt, så odenseanerne kan køle af i det enormt populære Havnebad.

Genåbningsdato er nu meldt ud

Nu er problemerne heldigvis løst, og der er meldt en genåbningsdato ud. Havnebadet åbner op igen næste torsdag den 24. maj klokken 18.00, og lige nu ser det også ud til, at det gode vejr fortsætter langt ind i næste uge.

Det bliver i forbindelse med Havnekulturfestivalen, der årligt samler mange mennesker i havneområdet. Festivalen løber fra 25-27 maj.

Havnebadet blev som bekendt indviet i sommeren 2016, og har en kapacitet på 300 gæster ad gangen.

Når Havnebadet ellers ikke er lukket grundet vedligeholdelse og problemer, så er det faktisk åbent året rundt, og er derfor også populært blandt vinterbadere.

Men nu kan vi altså se frem til at bruge Havnebadet, mens højtrykket er over det fynske.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien