Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sød musik for comeback: Midtfyns Festival genopstår sammen med Tuborg

Af Simone Vestergaard
Arkivfoto af Tuborg Bar
Arkivfoto af Tuborg Bar

Til sommer kan Midtfyns Festival igen opleves.

Når den frivillige arbejdsgruppe bag Midtfyns Festival om præcis 99 dage genopliver de traditioner og værdier, der var omdrejningspunktet for festivalen i 1976, er Tuborg igen med som sponsor.

Det er 16 år siden, at den sidste Midtfyns Festival blev afholdt, men nu er man altså tilbage.

Oplevelsen bliver folkelig med plads til forskellighed i en afslappet atmosfære, når Midtfyns Festival genoplives til sommer den 24.-25. maj.

Kerneværdierne for Midtfyns Festival anno 2019 har på et åbent udviklingsmøde skabt grobunden for foreningen ”Midtfyns Festival”, der er non-profit og frivilligt ledet.

“Der sker så utrolig meget spændende på den danske koncertscene i disse år, men engang imellem skal man kigge tilbage for at kigge fremad.

Derfor har vi indgået et spændende partnerskab, der kan hjælpe med at relancere Midtfyns Festival.

Festivalen anno 2019 er skabt i tidens ånd, men med respekt for rødderne, og derfor synes vi, der skal serveres Grøn Tuborg,” siger Peter Giacomello, der er sponsorchef for Tuborg.

Appellerer til atmosfæren fra 1976

Tre elementer vil kendetegne den genopståede Midtfyns Festival i 2019: Musik, nostalgi og folkelighed.  

Musikken på festivallen i 2019 er bred og appellerer til flere generationer.

Både i form af ordinære og fængende sceneoptrædener samt unikke og intime ”tæt-på” oplevelser, hvor musikerne sætter ord på deres tanker gennem Midtfyns-dogmer samt en vision om at skabe usete konstellationer mellem genrer eller musikere.

På den baggrund har man netop offentliggjort Mynsterland Øst (Mynsterland, Jonas Breum og Christian Juncker), som afholder deres release på festivalen 2019.

Festivalens mål er det første år at samle 1600 gæster, ligesom til den første festival i 1976.

Målgruppen er bred, men vil især appellere til dem, som kan huske festivalen, stemningen, oplevelserne og atmosfæren på Midtfyns, som arbejdsgruppen mener var speciel og ægte.

“Som en non-profit forening båret på frivilligengagement står vi overfor andre udfordringer end etablerede produktionsselskaber, der har råd til at ansætte professionelle.

Vi vil gerne lære, blive dygtige, og skabe en lokal forankret festival, der favner de bløde værdier.

Tuborg er meget mere end en god øl, men en kulturinstitution med lang erfaring i bagagen, som vi gavnligt kan læne os op af,” siger Sune Vesterlund Larsen, festivalleder.

Folkeligheden skinner igennem ved, at festivalens succes er alles ansvar, og målet er at konceptet i år skal udvikles sammen med gæsterne, de frivillige og musikerne. Alle skal være aktive medskabere både før, under og efter festivalen.

“Det er med stor ydmyghed og respekt, vi gør det her, og det er derfor vi inviterer alle med ind i maskinrummet. Det er ikke vores, men alles festival,” siger Sune Vesterlund.

Et bredt musikprogram

Midtfyns Festival begyndte i 1976 på initiativ fra ægteparret Peter og Nina Færgemann på Ryslinge Kro, som blev et kreativt centrum for musikere fra hele landet, men udsprang fra det spirende folkemusikmiljø som samledes omkring ægteparret og i 1976 udviklede sig til Midtfyns Festival.

Øhavsmuseet Fåborg har lovet at levere et levende Midtfyns-museum på festivalen, hvor man kan møde nostalgien i folkehøjde, og festivalens historie fortælles i forskellige formater.

Midtfyns Festival bliver i år afholdt den 24.-25. maj på den gamle Dyrskueplads i Ringe på Midtfyn, og festivalprogrammet er ved at være på plads.

Gæsterne kan blandt andet opleve Anne Dorte og Maria fra Tøsedrengene, Allan Olsen (solo), Blues Brothers Souvenir Show, Sys Bjerre og Peter Lützen, Bo Evers, Juncker, Lasse & Mathilde, Esben Just(solo), Gasoline og The Great Malarkey (UK).

Derudover kommer et skuespillermonopol, hvor gæsterne kan stille spørgsmål til Thure Lindhardt, Susan A. Olsen og Esben Dalgaard.

Det er muligt at støtte festivalen gennem medlemskontingenter, folkeaktier og sponsorater samt at følge og deltage i udviklingen her.

Del artikel

Andre læser også