MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fyns Politi opfordrer: Mindre knald på nytårsfesten

Af Michael Qureshi

En noget anderledes nytårsaften venter fynboerne og resten af den danske befolkning.

Store dele af landet er lukket ned til og med den 3. januar 2021, og forsamlingsforbuddet på max 10 personer er fortsat gældende.

Hos Fyns Politi håber man, at folk helt generelt vil have mindre knald på nytårsfesten. Både hvad angår antal af festgæster samt hvor meget man opholder sig ude og tæt på hinanden med nytårskrudtet.

Det gælder i særdeleshed Odense som den største by på Fyn men også i resten af politikredsen.

“Vi vil selvfølgelig have patruljer på gaden og være synlige, som vi plejer.

Og selvom vi stadig vil have fokus på sikkerhed og orden, så kommer vi i år også til at kigge særligt efter, om folk forsamler sig mere end ti personer på pladser og torve og andre steder,” siger chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj fra Fyns Politi.

Fokus på forsamlingsforbud og forbud mod salg af alkohol efter kl 22

Ud over forsamlingsforbuddet er der nytårsaften indført forbud mod salg af alkohol fra kl. 22.00 til kl. 09.00 Nytårsdag, den 1. januar 2021 fra serveringssteder, butikker og andre lokaler og lokaliteter, hvilket derfor vil være et fokuspunkt for de betjente, som er på gaden.

De forskellige restriktioner har til formål at forhindre unødig smittespredning.

“Vi har jo haft et par episoder her på Fyn, hvor forskellige former for serveringssteder har holdt åbent, selvom det ikke har været lovligt, så det kigger vi naturligvis også efter her på årets sidste aften,” fortæller Lars Bræmhøj.

Håber på en rolig aften med mindre ballade og færre skader

Myndighederne henstiller generelt til, at alle i Danmark holder en mere rolig og afdæmpet nytårsaften end normalt.

“Jeg forventer at fynborene lytter og afholder en mere dæmpet nytårsaften, hvor man kun er sammen med de allernærmeste. Der skal simpelthen mindre knald på,” siger Lars Bræmhøj og fortsætter:

“Hvis man skal prøve at se positivt på de her begrænsninger, som vi alle er underlagt i år, så kunne man jo håbe, at vi generelt vil se en mere rolig aften i år – med færre fyrværkeriskader på både mennesker, biler og postkasser, men nu må vi se.

Vi er som altid forberedt på lidt af hvert, det er vi også nytårsaften,” afslutter chefpolitiinspektøren.

Sundhedsmyndighederne anbefalinger til en mere Coronasikker nytårsaften

  • Bliv hjemme hvis du har symptomer, er testet positiv eller er nær kontakt.
  • Hold dig til dit eget nytårsselskab hele aftenen, også hvis I går udendørs.
  • Undgå steder, hvor mange mennesker typisk går hen nytårsaften.
  • Find alternative måder at ønske godt nytår til dine naboer, hils f.eks. hen over hækken, på hver sin altan eller over telefonen.
  • Aflys fælles fyrværkeriarrangementer eller –opvisninger, hvor flere mennesker fra nabolaget samles samme sted.
  • Lav aftaler for virtuelle nytårshilsner med venner og familie som du gerne ville have fejret nytåret med.
  • Uden for private boliger og haver i tilknytning hertil gælder forsamlingsfor-buddet på 10 personer.

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien