Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Netop meddelt: OB sælger Minteh i største handel nogensinde

Af Christina Frederiksen
Yankuba Minteh. Foto: OB
Yankuba Minteh. Foto: OB

For nylig forlød det, at OB var ved at sælge sin stjerneangriber Yankuba Minteh.

Klubben, der meget gerne ville have fingre i spilleren var engelske Newcastle.

Dog manglede Minteh at bestå lægetjekket.

Men det har han tilsyneladende gjort nu.

For OB meddeler på sin hjemmeside, at Minteh netop nu er blevet solgt i “klubbens største transfer nogensinde”.

18-årige Yankuba Minteh kom på alle fynboers læber i efteråret, da han få minutter inde i sin superligadebut sendte F. C. København til tælling i kampens allersidste minutter.

Siden har det taget fart for den unge kantspiller, der efter et kort ophold på Akademiet blev rykket op på førsteholdet, og siden har han været en fast del af truppen.

Nu er det tid til et nyt kapitel i Yankubas fodboldrejse, da OB altså netop har indgået klubbens største transfer nogensinde med den engelske Premier League-klub Newcastle United F.C.

“OB har været en væsentlig del af Yankubas udvikling, og det skal alle i klubben være stolte af.

Vi sælger nu en spiller, som meget få kendte, da sæsonen startede, til en af ​​de mest formstærke klubber i verden, hvilket siger meget om det arbejde, der er blevet gjort både på og uden for banen, så dette har kunnet lade sig gøre,” siger Björn Wesström, der er fodbolddirektør i klubben, og fortsætter:

“Vi sender hermed et klart signal om at drømme om, at det højst mulige fodboldniveau går i opfyldelse, når der bliver arbejdet for det på Fyn.

Jeg er utrolig stolt og glad for at have gennemført en aftale på et fodboldmæssigt og økonomisk niveau, som alle klubber ønsker at kunne gøre.”

Yankuba kom til Odense efter to prøvetræningsforløb i 2021 og 2022, hvor han fik mulighed for at vise sig frem, og det forløste sig i sommeren 2022, hvor han underskrev en toårig aftale med Akademiet.

Men allerede efter meget kort tid havde den unge kantspiller vist sig så meget frem, at han kunne rykke op på førsteholdet.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.