Mistanke om Salmonella: Flere slags kød kaldes tilbage

Risiko for smitte med Salmonella får nu Hasselager-virksomheden Hilton Foods til at tilbagekalde flere typer kød.
Det fremgår af en pressemeddelelse, som er sendt ud mandag morgen.
Tilbagekaldelsen omfatter Coop 3-stk Mørbrad af gris, Coop Grillraket med gyros hvidløg og Coop BBQ Marineret mørbrad med flødekartofler.
Produkterne er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen og 365discount
Fælles for dem alle er, at de kaldes tilbage grundet mistanke om forekomst af salmonella.
Symptomerne på infektion med Salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast.
Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.
“Produkterne bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt,” lyder opfordringen fra Hilton Foods.
Disse fødevarer tilbagekaldes
Coop Mørbrad af gris (3 stk.)
Holdbarhedsdato: 23.03.2026
EAN: 5700382351992, Ref. nr.: 407590504B eller 407588001A
EAN: 5715348166602, Ref. nr.: 407590504B eller 407588001A
EAN: 5715348114146, Ref. nr.: 407590504B eller 407588001A
Coop Grillraket med gyros/hvidløg
Holdbarhedsdato: 28.03.2026
EAN: 5715348144143
Coop BBQ Marineret mørbrad med flødekartofler
Holdbarhedsdato: 18.03.2026
EAN: 5700383320386