Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Skøn nyhed: Modtager en halv million kroner til bevarelse af unikt havnemiljø

Af Christina Frederiksen
Foto: VisitMiddelfart
Foto: VisitMiddelfart

I Middelfart har de et helt unikt havnemiljø.

Middelfart Gl. Havn er nemlig blevet udnævnt til Danmarks første maritime kulturhavn af Skibsbevaringsfonden.

Af den grund bliver den brugt som eksempel for resten af landets havne, når det kommer til at restaurere og vedligeholde gamle havnemiljøer.

Men det er selvfølgelig ikke gratis at fremtidssikre sådan et område. Derfor kan man i Middelfart virkelig glæde sig over en flot økonomisk håndsrækning fra Albanifonden.

Steen Møller (i midten) med repræsentanter fra Lillebæltværftet og Nordstjernen ved overrækkelsen. Foto: Middelfart Kommune

505.000 kroner har fonden netop samlet doneret til kommunen, og det kommer hele tre havneprojekter i Middelfart til gode.

“Middelfart Gl. Havn er der, hvor byens bevaringsværdige skibe ligger, og fælles for de tre projekter, som har modtaget donationer, er, at de alle har hjemme i havnen,” siger Steen Møller, kultur- og fritidschef i Middelfart Kommune.

Stor betydning for Middelfart

De 505.000 kroner er fordelt på følgende projekter:

“Vi har i Bridgewalking fået 150.000 kroner til at udskifte elsystemet på det bevaringsværdige skib Aventura.

Og så har Lillebæltværftet modtaget 300.000 kroner. Pengene skal bruges til at lave en ny bygning, der får en dobbeltfunktion:

I vinterhalvåret kan borgere, der er interesseret i skibsbyggerfaget, mødes her og arbejde med bådene og skibshåndværket. Også mange unge i det projekt, vi kalder Ung Havn.

I sommerhalvåret forvandler det sig til et kulturhus med koncert og foredrag,” siger Steen Møller og tilføjer:

“Sidst men ikke mindst har Nordstjernens Venner fået 55.000 kroner til at lave en række forbedringer på jagten Nordstjernen. Der er en del ting, der trænger til at blive udskiftet og fornyet.”

Steen Møller glæder sig utrolig meget over, at Albanifonden er klar med en hjælpende økonomisk hånd til projekter af denne art.

“Middelfart Gl. Havn er anerkendt i hele landet. Det sætter vi stor pris på. Og der er ingen tvivl om, at donationerne fra Albanifonden kan være med til at bevare det liv, der er på havnen,” siger Steen Møller.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.