Mød alle de nye striber: OB-stjerner giver autografer i Fanshoppen

I weekenden er striberne tilbage i landets bedste række, og på fredag kan du varme op med holdets nyeste striber i OB Fanshoppen fra kl. 15.00 til kl. 17.00.
Der dufter endelig at 3F Superliga i Odense igen. OB er tilbage, og Odense har glædet sig et helt år. På søndag skal det første slag stå, når klubben spiller på udebane mod FC Midtjylland.
Men kan du slet ikke vente helt til søndag, er du nok ikke den eneste. Derfor inviterer OB til et intimt optaktsevent i OB Fanshoppen i Kongensgade, hvor du har mulighed for at hilse på nogle af de nye ansigter omkring klubben.
Fra kl. 15.00 starter fredagsstemningen med DJ og kolde drikke fra Albani, og fra kl. 16.00 og frem til kl. 17.00 kommer vores nye cheftræner, Alexander Zorniger forbi sammen med Troels Bech og vores nyeste striber, Rasmus Falk, Noah Ganaus, Fiete Arp, Magnus Andernsen og Marcus Eskildsen, hvor de skriver autografer, tager selfies og uddeler high fives.
Du kan også blive ekstra klar til sæsonen med gode tilbud i butikken.
Hele dagen vil der være ekstraordinære gode tilbud i Fanshoppen på udvalgte vare, så du kan blive stribet fra top til tå, inden sæsonen går i gang.
Tilbuddene lyder blandt andet:
– OB-kasketter til 75,-
– Line-up jakke til 325,- for voksne og 300,- for børn
– Pre-game half-zip til 300,- for voksne og 275,- for børn
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Vi ses i striber i Kongensgade!