Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Momo og tidstyvene: Skøn forestilling for børn – OG deres forældre

momo_og_tidstyvene_foto_emilia_therese_5-komprimeret-1024x683
Foto: Emilia Therese

Momo sidder stille i kanten af byens amfiteater, iført en stor hvid frakke og hendes øjne lyser af nysgerrighed og hendes ører er klar til at lytte til enhver lyd, der pirrer hendes interesse.

Momos særlige evne til at forstå folk og få dem til at åbne deres hjerter er en magisk evne, kun hun besidder

En dag bryder tidstyvene ind i byen, som skygger iført askegrå jakkesæt, der næsten synes at blande sig med den dystre kulisse.

Deres cigarer udsender en tæt, grå røg, der hænger tungt i luften og forfører folk til at tro, at de kan spare tid op hos dem.

Det er som om, byen falder i en trance, og snart handler alt om effektivitet og at have overskudstid til at fylde i tidstyvenes grå bank.

Selvom “Momo og tidstyvene” er beregnet til børn og unge, så ville flere af mine forældre-kollegaer, have godt af at se og forstå forestillingens morale om at prioritere tid sammen istedet for arbejde og karriere.

Lad os gribe muligheden for at fungere som rollemodeller og demonstrere vigtigheden af at vælge relationer og fællesskab over materielle goder og karriereambitioner.

Jeg var til premieren heldig, at min 11-årige niece ville ledsage mig.

Hendes øjne strålede af begejstring, og hun kunne næsten ikke sidde stille i sædet.

“Det var en fantastisk forestilling,” udbrød hun, “og lydene og lyset gjorde det hele eventyragtigt” og jeg var faktisk enig.

Odense Teater har skabt et virkeligt flot eventyrunivers.

Det er som om, børnene suges ind i Momos forunderlige verden, og på scenen fremstår Nadia Jasmin Nielsen som en sød og spændende Momo, hvor man føler, at alt kan ske, mens Anders Budde Christensen som Gigi bringer en energi og barnlig naivitet, der er det perfekte med- og modspil til Momo.

Hvis man mangler aktiviter til familien her i vinterferien, så er “Momo og tidstyvene” et rigtigt godt bud på en forestilling for både børn og deres forældre!

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.