Cremet og fyldig: Mortens Chokolade er klar med årets chokoladeis
I Brandts Klædefabrik i hjertet af Odense vil man hele sommeren kunne nyde en rigtig chokoladeis, mens man hygger i solen. Mortens Chokolade har lavet den ultimative chokoladeis.
Morten Aagaard, der driver Mortens Chokolade i Brandts Passage er klar med en ny variant af butikkens populære chokoladeis.
“Jeg fokuserer eksklusivt på chokolade i alt hvad jeg laver. Jeg er gået efter at finde den bedste opskrift, og min chokoladeis er cremet og fyldig,” siger Morten Aagaard.
Opskriften er virkeligheden ret tæt på butikkens fyldte chokolade – blot med ganske få ændringer.
Fire varianter
I sommerperioden kommer chokoladebutikken til at serverer fire forskellige versioner af chokoladeisen. Fra maj og frem til august er der en ny variant hver måned.
Nu er chokolademageren klar med junis variant, som udover chokoladeisen også består af hvidt chokoladeovertræk og hindbær/lakrids-drys.
“Jeg har valgt at lave min chokoladeis som en ”månedens is” der skifter hen over sommeren. Selve isen er altid en chokoladeis, men overtrækchokoladen og drysset skifter hver måned.
For mig er smagen altid i centrum, og derfor er der udviklet varianter som passer sammen rent smagsmæssigt,” siger Morten Aagaard.
Isen bliver solgt i Mortens Chokolade frem til og med august.
Mortens Chokoladeis – måned for måned:
Juni måned
Chokoladeis med hvid chokolade, hindbær og lakrids
Juli måned
Chokoladeis med lys chokolade, mandler og saltkaramel
August måned
Chokoladeis med mørk chokolade, roser og violer