Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt fra Løvens Hule: MosDecor besøger Svane Køkkenet Odense

Af Christina Frederiksen

Så er det ved at være tid til endnu en Design Lørdag Hos Svane Køkkenet Odense.

Nemlig på lørdag, 4. marts, hvor du kan suge en masse inspiration til dig, når forretningen åbner dørene til sit designunivers fra klokken 10-15.

Her kan du blandt andet se køkkenfirmaets seneste nyhed, NOTES, vinde flotte præmier og sparre med nogle dygtige lokale ildsjæle.

Som noget helt særligt og meget aktuelt kan du også møde designfirmaet, MosDecor ApS, som du måske allerede kender fra tv-programmet Løvens Hule.

Danish Clay Design og Smukke Finurligheder

MosDecor deltog i og fik en flot investering med hjem i afsnittet af Løvens Hule, der blev vist på DR1 for nogle uger siden.

Virksomheden er kendt for sine flotte designs, billeder og dekorationer til hjemmet lavet af mos.

Hils også på kunsthåndværker og keramiker Lærke, som står bag Danish Clay Design – og få inspiration til forårets trends, når blomsterdekoratør Stine fra Smukke Finurligheder, viser dig rundt i sit blomstrende univers.

Nyd samtidig lidt godt til ganen, når Vinspecialisten Bellinge disker op med god vin og masser af lækkerier.

Der vil derudover være en række spændende konkurrencer i butikken. 

Du kan blandt andet være med i konkurrencen om “livets træ” – en smuk, håndlavet vægdekoration fra Mosdecor. 

Vil du være den heldige vinder, så kom forbi butikken på Rødegårdsvej 209 på lørdag mellem kl. 10-15 og smid dit lod i puljen. 

“Livets træ” med trækrone af rensdyrmos har en diameter på 50 centimeter og en værdi af 1.499 kroner.

Der bliver trukket lod på lørdag kl. 15 blandt alle dem, der har deltaget i konkurrencen. Vinderen får direkte besked pr. telefon. 

Præmien kan afhentes i butikken mandag d. 6. marts. 

Så kig forbi Svane Køkkenet Odense på lørdag, hvor du altså både kan lade dig inspirere og vinde lækre præmier.

Del artikel

Andre læser også