Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Øl, cocktails og god mad: Lokalt bryggeri åbner Streetfood Bar i Odense

Af Michael Qureshi
Foto: Munkebo Brewery
Foto: Munkebo Brewery

Munkebo Brewery har haft et par turbulente år, men nu er de ved at finde fodfæste igen.

Første skridt på en spændende fremtid er deres nye lokation, hvor de for kort tid siden flyttede ind i en af de gamle pakhuse ved Odense havn.

På fredag d. 7. juni åbner de for craftbeer bar kombineret med urban food area samt cocktails af egne opskrifter.

For at fejre deres nye lokaler, inviterer de til indflytter fredagsbar.

De har fået deres venner fra Duck N Fries til at komme og servere deres berømte andeburger.

Sammen er det utroligt lækker kombination af mad, craftbeer og cocktails.

Alle kan følge med hver fredag

Munkebo Brewery er begyndt at få dele hjem til deres kommende destilleri, såsom en 100 år gammel maltmølle i træ samt 70 år gamle whisky tønder.

Imens de planlægger detaljer til at indrette et destilleri med brewpub og urban food, er alle hver fredag inviteret til at følge hvordan det, stille falder på plads.

De er ved at indrette et lækkert udendørs miljø med pallesofaer, der hvor aftensolen ligger sig blidt hen over Odense havn.

Direktør Claus Christensen siger;

“Vi har i lang tid ledt efter det rette sted at indrette destilleri og brewpub.

Her ved Odense Havn føler vi os hjemme og glæder os til at brygge masser af eksperimenter af pale ales, sour ale og destillerer, eksempelvis en ny gin hver uge.”

Nyd den afslappede havne-atmosfære

Gæsterne kan fra på fredag 7. juni nyde en kold fadøl, cocktail og god mad, mens de kan slappe i den dejlige havne-atmosfære.

Munkebo Brewery forventer at stå klar med det færdige destilleri i Odense i midten af 2020.

Helt nyt er et introduktionstilbud på en 2 liters Growler, som kan købes og fyldes op med fadøl, dette kan fx. være deres berømte hvedeøl, brygget med en honningbi-gær eller deres friske IPA med enebær og Gin.

Adressen er Møllekajen 5, 5000 Odense C 

Åbningstider er indtil videre hver fredag fra 14.00-20.00

Del artikel

Andre læser også