Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Museum fra TV holder særligt event: Mød stjernerne fra ‘Danefæ’

Af Mikkel Greiner

Det er nok gået de færrestes næse forbi, at Fyn de seneste uger har været centrum i TV2 hitserie ‘Danefæ’.

Nu kan du møde hovedrollen Lene Maria Christensen og manuskriptforfatter Lars K. Andersen på Vikingemuseet Ladby.

I serien spiller Lene Maria Christensen arkæologen Esther, der gør et bemærkelsesværdigt fund fra vikingetiden i en tunneldal tæt ved Vikingemuseet Ladby, hvor hun arbejder.

Herefter opstår stor diskussion om hvad det egentlig er man har fundet og hvordan det kan tolkes, og man kommer her med helt ind i maskinrummet på både de små og store museer samt udgravningen.

Men hvad er arkæologi og hvad er drama?

Det vil hovedrollenindehaverne og manuskriptforfatteren forsøge at komme nærmere sammen med arkæolog Malene Beck.

Det er en samtale om det fascinerende krydsfelt mellem arkæologi og drama. Sammen dykker de ned i, hvordan fortællingen om Danmarks fortid bliver til – både i jorden og på skærmen. 

Det hele foregår den 21. august på Vikingemuseet Ladby fra klokken 17.

Samtalen modereres af museumsinspektør Troels Malthe Borch og varer cirka en time. Det bliver en levende og tankevækkende talk om faglighed, fantasi og fascination – og om hvorfor arkæologien vedbliver at tryllebinde os uanset alder.

Udover talken kan du også se udstillingen på museet som lige nu indeholder ting og artefakter fra Danefæ-serien.

Billetprisen er 150 kr. og du kan sikre dig din her.

Der er begrænset antal billetter.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.