Museum genåbner: Oplev soldater og militærfly i luften i weekenden
På søndag kan vi endelig se frem til, at Besættelsesmuseum Fyn genåbner igen.
Det fejres i stor stil hele dagen med masser af lærerige og spændende oplevelser for både børn og voksne.
Museet har åbent fra klokken 11.00 – 15.00, man kan både møde folk i forskellige uniformer – lige fra modstandsfolk og tyske, britiske og amerikanske soldater.
Derudover er der selvfølgelig mulighed for selv at gå på opdagelse på museet og i bunkeren.
Masser af fly i luften
Vejret ser ud til at blive helt fantastisk på søndag, og derfor er en rigtig stor chance for, at du kan opleve både jet – og propelfly i luften – blandt andet det legendariske YAK 52.
På landjorden kan du komme tæt på gamle, militære køretøjer som eksempelvis en tysk militær BMW motorcykel med sidevogn fra 1943
Fra Vejle kommer der en 1942 Ford gpw med anhænger, 1937 pickup ford, 1940 truck Chevrolet Canada og en GMC lastbil fra 1943.
Voksne skal slippe 40 kroner for at komme ind, mens børn mellem 10-16 år skal af med 20 kroner.
Du finder mere info her.