Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Musik, oktoberfester og teater: Det sker i Odense i weekenden

Af Betina Vestergård Jepsen
Karl William
Karl William

Der er lagt op til en festlig weekend i Odense for både store og små! Oplev bl.a. den talentfulde Karl William på Posten, kom til kæmpe MTV fest på Nunchi, eller slut oktober af med manér til en af Odenses Oktoberfester for alle aldersgrupper.

Det bliver i hvert fald ikke en kedelig weekend! Og vi giver dig her overblikket over de mange aktiviteter, som Odense byder på de kommende dage.

Musik

Fredag den 27. oktober kl. 21: “Ghost Iris” på Posten
Ghost Iris er tech-metal bannerførerne i Danmark. Deres vækst har været organisk, og deres succes skyldes først og fremmest deres tilstedeværelse på internettet, hvor især YouTube og streaming har åbnet mange døre.

I aften kan du opleve dem på Posten.

Du kan læse mere og finde billetter her.

Lørdag den 28. oktober kl. 21: Karl William på Posten
I morgen kan du opleve den talentfulde sanger Karl William, som har haft fart på karrieren, siden han i 2015 vandt P3’s Talentpris. Man har desuden kunnet følge ham i TV2 programmet Toppen af Poppen.

Karl William optræder på Posten, så mød op, og syng med på hits som “Alt Er Fint”, “Blind Igen” og “Forstenet”.

Læs mere, og find billetter til koncerten med Karl William her.

Event

Fredag den 27. oktober kl. 13-18: Vinlagersalg
I dag afholder den kongelige hofleverandør Kjær Sommerfeldt kæmpe vinlagersalg i deres hovedlager i Odense (M. P. Allerups Vej 45 A, 5220 Odense SØ).

Du kan spare op til 70% på kvalitetsvin. Vinene starter på 25 kr., og du får mulighed for at smage mere end 40 vine på dagen, så du kan købe det, du synes bedst om.

Læs mere her.

Fredag den 27. oktober kl. 16-22: FredagsSlatter i Café ODEON Social
Du kender sikkert godt det med at have nogle gode vine stående, som der er drukket lidt af? Det kender de også i Café ODEON Social, og slatterne skal ikke gå til spilde. Derfor inviterer ODEON indenfor til en aften, hvor der skal drikkes slatter. Det koster 50 kr. pr. person, uanset vinens navn, alder og drue.

Læs mere her.

Fredag den 27. oktober kl. 17.30: Oktoberfest på Odense Isstadion
I aften dækker Odense Isstadion forhallen op i ægte tyrolerstil og byder på oktoberfest med biksemad, Bodegaduoen og billige bajere. Menuen leveres af Vissenbjerg Storkro, og øllet leveres af Carlsberg.

Dørene åbner kl. 17.30 for spisende gæster, og for de resterende gæster åbnes dørene kl. 18.30 til 19.30, hvor der er Happy Hour med fadøl for kun 25 kroner!

Det koster 150 kr. at deltage i spisningen, og billetten inkluderer biksemad, livemusik, den første øl og tyrolerstemning i lange baner. Billetten giver også en voucher til en gratis øl/drink på Heidis Bier Bar efter kampen. Bemærk at billet til kampen ikke er inkluderet, men skal købes særskilt.

Derudover doneres 15 kr. af billetprisen til Odense Bulldogs Supports indsamling til Knæk Cancer.

Fredag den 27. oktober kl. 18-20: Speed Friending i Studenterhus Odense
I aften kan du komme til Speed Friending i Studenterhus Odense. Du kender måske konceptet fra datingverdenen, men her er der altså fokus på at få nye venner og ikke en ny kæreste.

Du skal blot medbringe en ting, som repræsenterer dig, og starte en samtale med en potentiel ny ven.

Arrangementet er gratis og foregår i rummet til venstre for hovedindgangen.

Læs mere her.

Fredag-søndag: Bolig- mad- og designmesse i Odense Congress Center
I dag begynder en tredages messe i Odense, som fokuserer på tidens trends og tendenser inden for bolig og livsstil.

Det er den perfekte mulighed for at blive opdateret på, hvad der hitter inden for både boligindretning, tøj, skønhedsprodukter og gastronomi.

Messen henvender sig både til kvinder og mænd.

Du kan opleve messen i dag fra kl. 13-18 og lørdag og søndag fra kl. 10-17.

Læs mere her.

Lørdag den 28. oktober kl. 14-20: Danmarks Stærkeste Mand 2017
I morgen skal de tre stærkeste atleter fra henholdsvis Fyn, Jylland og Sjælland kæmpe om titlen som Danmarks Stærkeste Mand 2017.

Det foregår i Odense Idrætspark, hvor atleterne skal kæmpe sig igennem benhårde discipliner, der stiller krav til henholdsvis styrken, udholdenheden, teknikken og ikke mindst konditionen – og du kan opleve det fra tilskuerrækkerne. Find billet, og læs mere her.

Lørdag den 28. oktober kl. 17: Oktoberfest i Café ODEON Social
I morgen inviterer ODEON indenfor til et brag af en Oktoberfest, med alt hvad dertil hører af slagermusik, DJ og iskolde øl.  ODEON sørger desuden for lækker mad og tyrolerhatte til alle.

Kommer du udklædt, giver ODEON en gratis drikkevare – så hop i dine lederhosen eller dirndl. Den bedste udklædning vil blive belønnet!

Du kan sikre dig en plads ved at købe din billet inde i Café ODEON Social. Det koster 185 kr. at være med (inklusiv mad, en ølbillet og god musik hele aftenen). Der er desuden efterfest på Blomsten og Bien efterfølgende, og alle til festen får udleveret et armbånd, der giver den første øl/sjus gratis.

Følg begivenheden på Facebook her.

Lørdag den 28. oktober kl. 20-24: Dansefest med Karmaklubben
Vi har tidligere skrevet om Karmaklubben her på MigogOdense, og nu får du igen chancen for at fyre den af på dansegulvet uden at det behøver vende op og ned på din døgnrytme. Der er åbent for alle danseglade sjæle, så det er bare at dukke op og give den gas!

I morgen fyrer Karmaklubben op under Kulturmaskinen fra klokken 20-24.

Lørdag den 28. oktober kl. 23: Club MTV fest på Nunchi
I morgen kommer det verdensomspændende Club MTV til Odense, hvor de kickstarter deres tourné i Norden – og du er selvfølgelig velkommen!

Odenses nye natklub Nunchi skal være vært for den store aften, hvor du bl.a. kan opleve de populære DJ’s TooManyLeftHands, MTV Dansere og Co2 show.

Læs mere om festen i vores artikel her, eller på den officielle Facebookbegivenhed her.

Fredag og lørdag kl. 19-24: Horrornights på Valdemars Slot
Til og med den 4. november 2017 kan du komme til Europas største Halloween event, nemlig de populære (og berygtede) Horrornights på Valdemars Slot i Svendborg.

Her kan du bl.a. møde mumier, vampyrer og skræmmende klovne i de uhyggelige Horrorzoner og få læst dine tanker ved et mind-blowing horrorshow.

Læs mere i vores artikel her, og køb billet her.

Søndag den 29. oktober kl. 10.30: Brunch og dans i Café ODEON Social
På søndag kombinerer ODEON brunch og dans, hvor Lindy Hop Odense – Swing The Shoes byder op til dans i samarbejde med dygtige musikere, der vil sørge for god livemusik.

Derudover serveres der lækker brunchbuffet fra kl. 10.30-14.00, hvor du bl.a. kan nyde varmrøget laks fra Kerteminde, lun leverpostej med hjemmesyltede rødbeder samt pocherede æg med sprødt kyllingeskind.

Prisen er 199 kr. pr. person eksl. drikkelse.
Det vil være muligt at tilkøbe alm. kaffe/te adlibitum for 35 kr. pr. person.

Reservation sker til Café Odeon Social på tlf. 65 44 11 60.

Søndag den 29. oktober kl. 19-20.30: Late Night Yoga i ODEON
Slut weekenden af med en afslappende aften, når Café ODEON Social inviterer indenfor til Yin Yoga, som kan laves af alle – ung som gammel, trænet som utrænet.

Medbring yogamåtte/træningsmåtte og gerne et tæppe eller en trøje. Også gerne yoga blokke, hvis du har.

Det koster kr. 50 at være med. Du møder bare op og betaler i caféen (yogaen foregår i foyeren på ODEON, så klæd dig på efter temperaturen).

For familien

Fredag den 27. oktober kl. 17-22: Gratis Halloweenfest
Bolbro Fællesværk, som er et gratis aktivitetshus for børn og unge, inviterer i aften til gratis Halloweenfest.

Her kan man gå en tur igennem i et spøgelseshus med zombier, monstre og hvileløse sjæle. Eller man kan lege sanseleg, hvor følesansen kommer i spil.

Det vil også være muligt at blive sminket og klædt ud som en uhyggelig zombie, hvis man ikke er klædt ud hjemmefra. Og hvis man trænger til et hvil, kan man besøge hekse-caféen, hvor de serverer orme-drinks og klamme madder – helt gratis!

Tilmelding er ikke nødvendig, men meld dig gerne til på Facebookbegivenheden her, så arrangørerne ved, hvor mange forfriskninger de skal lave.

Fredag den 27. oktober kl. 17: Familiesymf i ODEON
Saml familien, store som små, og kom og hør troldene danse i Edvard Griegs fantastiske klaverkoncert i a-mol med den altid sprudlende klavervirtuos Marianna Shirinyan. Spillevende musik, der kilder helt ned i storetåen.

Varighed: 45 minutter.

Læs mere, og find billetter her.

Fredag og lørdag kl. 18-21: NatZOO
Odense Zoo har pyntet (u)hyggeligt op i hele haven med græskar og andet halloweenpynt.

I weekenden holder de åbent helt til kl. 21, så man kan opleve mørket sænke sig over haven og se de mange smukke græskar og fakler, der danner rammen for en hyggelig efterårsaften med familien.

Men gør jer klar på en uhyggelig aften, hvor I kan besøge dyrekirkegården eller træde ind i det hjemsøgte zombiehus, der indtages af levende zombier!

Læs mere her.

Fredag og lørdag: Nørregårds Teater
Besøg Nørregaards Teater i Odense, som denne weekend tilbyder to forskellige teaterforestillinger for børn i alle aldre.
Oplev bl.a. forestillingen Knud Romers ABC, hvor alfabetet bliver rusket rundt og sammensat i en ny kakafoni af farverige billeder, musik og dans. Eller Kongen og vandkanden, der er et moderne eventyr om at finde sin egen konge, kærligheden og håbet.

Du kan se på deres hjemmeside her, hvornår de forskellige forestillinger spiller.

Fredag-søndag: Sanseudstilling på Brandts
Tag hele familien med på en eventyrlig ekspedition til ukendte og underlige verdener i Sanseudstillingen “Krystalgrotten” på Brandts, som man kan opleve helt frem til den 18. februar 2018. Kæmp jer igennem den tætte skov, udforsk grotten med de magiske krystaller, forsøg at krydse den glødende lavasø uden at brænde jer, og tag turen gennem universets vægtløse mørke, hvor de mange stjerner lyser. Måske ender rejsen tilbage på jordens overflade. Måske ikke. For det er ikke sikkert, at verden ligner sig selv, til trods for at solsorten fløjter, som den plejer i solnedgangen.

Sanseudstillingen er i år skabt af den danske billedkunstner Bjørn Pierri Enevoldsen.

Læs mere her.

Shopping

Hver lørdag (og onsdag) kl. 8-13: Torvedag
Året rundt er der torvedag lørdag og onsdag formiddag på Sorte Brødre Torv, som ligger ved Claus Bergs Gade. Tag på grønttorvet, og køb alt fra frisk frugt og grønt til nyfanget fisk og friskrøget rygeost.

Lørdag-søndag kl. 10-17: Åbent i Rosengårdcentret
Rosengårdcentret holder åbent hver lørdag og søndag fra kl. 10-17. Der kan dog være enkelte butikker, som holder søndagslukket.

Kultur

Fredag og lørdag: Musicalen “Rock of Ages” på Magasinet
Rock of Ages er baseret på en bog af Chris D’Arienzo. Musicalen, der i 2012 er filmatiseret med Tom Cruise i hovedrollen, er bygget op om klassiske rocksange fra 1980’erne.

Så kom på Magasinet i weekenden og hør velkendte hits fra bl.a. Styx, Journey, Bon Jovi, Pat Benatar, Twisted Sister, Steve Perry, Poison og Europa – velimplementeret i en god historie.

Læs mere, og find billetter her.

Fredag og lørdag: “HVEM SPILLER UD?” i ODEON
Oplev forestillingen “HVEM SPILLER UD”, som er en bittersød komedie om to ældre mennesker, der møder hinanden på et plejehjem.

Du kan se forestillingen i dag kl. 19.30 og i morgen kl. 16.

Læs mere om forestillingen, og køb billetter her.

Lørdag den 28. oktober kl. 16: “BYEN” på Odense Teater
En by. Et hus. Et par. 

’BYEN’ er en mareridtsagtig og morsom psyko-gyser med bl.a. Claes Bang, som spiller en hovedrolle i en af Cannes-vinderfilmene.

Læs mere om forestillingen, og køb billetter her.

 

Rigtig god weekend!

Del artikel

Andre læser også