Musik ved Bøgen: Store koncertnavne spiller ved Odense-restaurant
Restaurant Bondestuen på Søndre Boulevard er kendt for hyggelige intime live-musik arrangementer i deres gårdhave.
Nu træder de lige 10 niveauer op af stigen, og kan i august og september præsentere store danske koncertnavne som Mads Langer, Tim Christensen, Poul Krebs og Magtens Korridorer.
Altså fire navne som normalt spiller for fulde huse på diverse større spillesteder landet over.
Nu har de sagt ja til at afholde intimkoncerter med maksimalt 500 siddende gæster ved Restaurant Bondestuen, der inddrager deres parkerings-areal til de fire events.
Det kommer til at ske over fire fredage i august og i september.
Billetter ventes at blive revet væk
Billetterne går i salg i morgen fredag d. 3. juli klokken 10.00, og det ventes at gå rigtig hurtigt på alle fire navne, der også appellerer til forskellige målgrupper.
“Vi er meget stolte over at være en del af det nye koncept Musik Ved Bøgen.
Det er fantastisk at kunne præsentere, så store navne som Poul Krebs, Mads Langer, Magtens Korridorer og Tim Christensen,” lyder det fra Restaurant Bondestuen.
Programmet bliver som følger;
Fredag d. 14. august kl. 20.00
Poul Krebs
Fredag d. 21. august kl. 20.00
Mads Langer
Fredag d. 28. august kl. 20.00
Magtens Korridorer
Fredag d. 4. september kl. 20.00
Tim Christensen
Billetter kan fra fredag d. 3. juli klokken 10.00 bookes her