Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er der fællessang: Rasmus Bjerg og Rocazino indtager Musik ved Bøgen

Af Christina Frederiksen
Foto: Jan Nanfeldt
Foto: Jan Nanfeldt

Programmet er netop offentliggjort, og i morgen bliver billetterne sat til salg.

Musik ved Bøgen er klar med 4 koncerter bag Bondestuen i løbet af maj og juni.

Sæsonen skydes i gang med Sømændene 24. maj, mens Keinstein og Tørfisk giver dobbeltkoncert 25. maj.

Ugen efter, 31. maj, dukker komiker, skuespiller og entertainer Rasmus Bjerg op og giver den som John Mogensen.

Her spænder han de røde seler og kommer i dén grad til at vække den folkekære sanger og hans udødelige klassikere til live.

“Så længe jeg leve”, “Nina, kære Nina”, “Der er noget galt i Danmark” – og vi kunne blive ved.

Rasmus Bjerg tager alle sangene med, og det bliver med garanti en aften, hvor han får sat fut i fejemøget bag Bondestuen.

Rocazino og Smukke Møller runder sæsonen af 1. juni med en dobbeltkoncert, hvor der helt sikkert bliver fællessang.

Hvem har måske ikke lyst til at synge med, når Ulla Kold blænder op for “Ridder Lykke” og “All my Love” og Smukke Møller slår tonerne an til “Hvis din far giver dig lov” og “Fru Sauterne”?

Man kan jo godt gå hen og blive sulten og ikke mindst tørstig af al den fællessang.

Derfor sørger Musik ved Bøgen selvfølgelig også for lidt godt til ganen.

Du kan nemlig købe en grillmenu med, når du booker billet, og der er også mulighed for at købe drikkevarer på forhånd.

Musik ved Bøgen har halveret programmet i forhold til tidligere år.

Det betyder, at der også kun er halvt så mange billetter til salg. Så du skal skynde dig, hvis du vil have billet til én af maj og junis koncerter – billetterne ryger hurtigt.

Køb billet til koncerterne her, hvor du også kan bestille mad og drikke.

Del artikel

Andre læser også