MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Musikalske legender til Odense: Sommerens eneste store udendørs koncert

Af Redaktionen

Hvis du drømmer om at opleve TV-2 i løbet af sommeren, skal du tage til H.C Andersen Festivals i Odense fredag 24. august. Her spiller Danmarks kedeligste orkester og verdens lykkeligste band, som TV-2 ynder at kalde sig selv, nemlig årets eneste store udendørskoncert.

TV-2 er et af Danmarks allerbedste live-orkestre, og de går på scenen i Kongens Have fredag 24. august, som en del af H.C. Andersen Festivals, der samme aften serverer eventyrlig underholdning i form af Love Shop og århusianske Bogfinkevej.

Og TV-2’s karismatiske frontfigur kommer i bedste eventyrstil til H.C. Andersen Festivals med troen på, at kærligheden overvinder alt:

”TV-2 kommer til H.C. Andersen Festivals nu som før som altid med fred. Og kærlighed. Eller rettere sagt, troen på at kærligheden overvinder alt. Med udgangspunkt i vores sang ”Eventyr for begyndere” vil vi gerne tilslutte os H.C Andersens Festivals idéer om fællesskab og mangfoldighed, for det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom,” siger Steffen Brandt.

Glæde på festivalkontoret

TV-2 har været en stor del af den danske musikscene siden 1981, hvor Steffen Brandt hyldede ”Fantastiske Toyota”. Siden er det blevet til 17 studiealbums, fire live-albums og tre opsamlingsalbum, og i 2006 modtog TV-2 Danish Music Awards Ærespris.

Det er altså nogle af landets allerstørste rock-koryfæer, man for kun 118 kr. kan opleve en sensommeraften i Kongens Have, og det fylder naturligvis festivalkontoret med glæde og stolthed.

”Vi er glade for, at vi til glæde for odenseanerne og festivalens øvrige gæster kan tilbyde sådan en fantastisk koncertaften til så stærk en pris. Samtidig er vi naturligvis enormt stolte over, at TV-2 spiller deres eneste store udendørskoncert i netop Kongens Have til H.C. Andersen Festivals,” siger festivaldirektør Peter Bøgholm.

Århusianske opkomlinge og karismatiske Unmack

TV-2 sætter punktum for koncerten i Kongens Have, men man får faktisk hele tre koncerter med i prisen. Og der er masser at glæde sig til.

Århusianske Bogfinkevej åbner H.C Andersen Festivals’ tre i en-koncert med deres mix af folkelighed, legende rap-harmonier og skarpe tekster. Bandet er relativt nyt på den danske musikscene, men fandt sidste år vej til Roskilde Festival, og kan i år opleves på Smukfest i Skanderborg.

Mellem de to århusianske bands kan publikum i Kongens Have glæde sig til endnu en af Danmarks mest karismatiske sangere. Med Jens Unmack i spidsen kan Love Shop forhåbentlig overbevise vejrguderne om, at ”En nat bliver det sommer” meget gerne må blive natten mellem 24. og 25. august.

Man kan købe billetter til TV-2’s eneste store sommerkoncert på her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien