Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Naboer til Letbanen kræver handling: Klar til at gå til miljøministeren

Af Christina Frederiksen
Foto: Odense Letbane
Foto: Odense Letbane

For nylig blev det bekræftet, at undersøgelser viser, at letbanen larmer for meget.

Sådan som mange af letbanens naboer hele tiden har hævdet.

Arbejdsgruppen for “Naboer til Letbanen” kræver nu, at Odenses politikere sætter politisk vilje bag kravet om løsninger. Gruppen fortæller i en pressemeddelelse, at den ellers vil gå til miljøministeren.

– Det er alle Odenses borgere, der via vores politikere har bestilt og betalt for en Letbane, der slet, slet ikke lever op til det lovede.

Vi har jo alle reelt modtaget en defekt vare. Derfor er det også vores politikere, der må kræve handling af både leverandørerne og selskabet bag Letbanen.

Ellers tror vi hurtigt den folkelige opbakning til Letbanen vil forsvinde, og alle de positive effekter for byen, som både politikerne, vi beboere og ikke mindst investorerne langs letbanen fik stillet i udsigt, vil udeblive.

Så bliver det fortællingen om, at “Nu gik der O’ense i den igen”, der går over i historien, og vil vi det? siger John Hr. Hansen talsmand for gruppen.

Krav om genhusning

Arbejdsgruppen er glad for, at målingerne giver den medhold i, at dens oplevelser med vibrationer og støj er objektivt målbare og har vist sig at være rigtige.

Alligevel frygter den en langstrakt juridisk kamp om, hvor ansvaret skal placeres – og hvem der skal betale regningen for de nødvendige løsninger.

Det er derfor vigtigt, at politikerne tager affære nu, mener arbejdsgruppen.

– Hvis ikke der bliver fundet en løsning inden for rimelig tid, må politikerne finde pengene til genhusning og ekspropriation i beløb, der svarer til de store fald i værdi af vores boliger langs letbanen.

Vi har ikke tænkt os at tie stille med vores kritik, så de vil blive mindet om problemet, indtil der kommer reelle løsninger på bordet, siger medlem af gruppen Jesper Thinggaard og tilføjer:

– Allerhelst så vi jo, at politikerne gik ind og sikrede vores nattesøvn indtil, at støjen og vibrationerne, når ned på et niveau, hvor vi igen får mulighed for at sove og være i vores hjem uden at blive syge af det, siger medlem af gruppen Lotte Krog Iversen, som selv er fraflyttet sin lejlighed på Vestre Stationsvej for at få sin nattesøvn på grund af støjen.

Rådmand Søren Windell holder ferie og ønsker derfor ikke at kommentere sagen. Vi arbejder på at få en kommentar fra rådmand Christoffer Lilleholt.

Del artikel

Andre læser også