MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Natholdets Julekalender vender tilbage: Nu kan du selv smage med undervejs

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Pineapple / TV2
Foto: Pineapple / TV2

Der er kun 90 dage til juleaften, og det betyder sjovt nok, at der er endnu kortere tid til 1. december, hvor mange danskere traditionen tro begynder nedtællingen til 24. december ved at følge med i den ene tv-julekalender efter den anden.

I 2017 blev danskerne præsenteret for en helt ny voksen-julekalender, da Natholdet lavede første udgave af Natholdets Julekalender, som lynhurtigt blev et kæmpe hit.

Konceptet går i al sin enkelhed ud på, at tv-værten Anders Breinholt har fint besøg af musikeren Søren Rasted og øleksperten Carsten Berthelsen og 24 juleøl – plus det løse.

De 24 juleøl er særligt udvalgt af Carsten Berthelsen, og det helt specielle er, at julekalenderen er optaget på én dag, og så kan du nok godt regne ud, hvordan humøret er i studiet, når vi rammer 20., 21.,22, 23. og 24. december …

Smag med – dag for dag

Julekalenderen vender stærkt tilbage i år, og denne gang har du selv mulighed for at smage med på de herlige lækkerier. undervejs.

Natholdet har nemlig lavet et samarbejde med Craft Makers Collective, så du kan smage de selvsamme øl, som de tre i studiet. Julekalenderen er netop sat til salg i et begrænset antal.

Med i julekalenderen får du 24 øl fra danske bryggerier udvalgt af Carsten Berthelsen, 4 danske snaps, Natholdets egen specialøl og så et unikt Natholdets glas.

Prisen er 999 kr. og du finder info om bestilling her.

Regler for Natholdets Julekalender

  • Anders Breinholt, Søren Rasted og ølentusiast Carsten Berthelsen har optaget hele julekalenderen på én dag i november.
  • Hvert afsnit varer omkring syv minutter, og her får de tre skænket et glas af en ny øl, som de skal dufte og smage – undervejs kårer de en top tre, som bliver skiftet ud.
  • De må gerne gå på toilettet, men må ikke drikke vand. Der står dog en såkaldt ”nødvand” bag en montre, som kan brydes, hvis en af de tre får akut brug for vand.
  • Udover at der er en ny øl bag hver kalenderlåge, så skal de hver søndag i advent også drikke en snaps.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien