Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Officielt: Nedlukningen af Danmark forlænges med tre uger

Af Michael Qureshi

Torsdag aften trådte statsminister Mette Frederiksen frem for nationen, og igen var meldingen nedslående.

Nedlukningen af Danmark fortsætter, og restriktionerne forlænges i yderligere tre uger frem til 28. februar.

Oprindeligt løb den nuværende nedlukning til og med 7. februar.

Det betyder altså, at indkøbscentre, stormagasiner, serveringssteder samt liberale erhverv som frisører og massører osv. fortsætter med at være lukket.

Melder noget ud i næste uge

Der blev dog åbnet en lille dør på klem i forhold til at få de mindste skolebørn fra 0-4 klasse tilbage i skole igen tidligere end 28. februar.

“Det er vores håb, at skolelever fra 0-4 klasse kan starte i skole før den dato.

Statens Serum Institut sidder og regner på det her nu, og vi forventer at kunne melde noget ud på den front i starten af næste uge,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen.

Det er den britiske mutation som er ved at sprede sig i samfundet, og det bekymrer myndighederne.

“Selvom det er positivt, ja faktisk imponerende, at vi er lykkedes med at banke smitten ned, så skjuler tallene en alvorlig udvikling.

Den nye mutation er så smitsom, at den spreder sig på trods af de restriktioner, der er i hele Danmark.

De nye mutationer har ændret spillereglerne,” lød det fra statsministeren.

Skal ikke forvente hurtig genåbning i marts

Vi skal heller ikke forvente en hurtig genåbning i marts, som vi så i foråret 2020, lød den nedslående melding.

“Vi planlægger efter, at restriktionerne i Danmark desværre kun kan lempes langsomt.

Vi har set, hvor hurtigt den nye mutation kan bringe tingene ud af kontrol. Derfor kan vi ikke lempe på restriktionerne. Selv, når vi får vaccineret flere, så må vi gå forsigtigt frem,” lød det fra Mette Frederiksen.

Hun lagde heller ikke skjul på, at det er nattelivet, som kommer til at være de sidste, der åbner.

“De mindste skolebørn først. Nattelivet sidst,” sagde hun.

Opdateres

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.