Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nedtælling til Ed Sheeran: Her er alt du skal vide

Af Frederikke Hougaard Hansen
Foto: GHNASSIA/SIPA/REX/Shutterstock
Foto: GHNASSIA/SIPA/REX/Shutterstock

Nu er nedtællingen til Ed Sheeran for alvor begyndt.

Verdensstjernen gæster Tusindårsskoven både lørdag og søndag, til glæde for de 90.000 fans, der for et år siden lykkedes med at få fat i de eftertragtede billetter, der var udsolgt i løbet af få minutter.

Hvis du er en af de heldige med billet, så har vi her samlet nogle praktiske informationer og tips, så din dag kan blive så god, som overhovedet muligt.

Tag hjemmefra i god tid

45.000 fans gæster Tusindårsskoven til hver koncert, og derfor er det uundgåeligt, at transporten vil tage ekstra tid.

Det du kan gøre, for at slippe for mest mulig ventetid og trafikpropper er, at tage hjemmefra i god tid, om muligt lade bilen stå og komme gående, cyklende eller benyt offentlig transport til og fra koncertpladsen.

På gåben eller cykel
Odense Rundt gør det nemt for jer, der kommer gående eller cyklende til koncerten.

Via linket her eller ved at hente Odense Rundt app’en i App Store eller på Google Play, kan du blive navigeret til en af koncertpladsens to indgange.

Har du cyklen med, så tag mod Indgang 1 – her vil der være fri cykelparkering.

Med offentlig tranport
På koncertdagene vil der være officielle koncertbusser, med afsætning og afhentning i nærheden af Indgang 2.

Du kan se ruter og tider på Odenserundt.dk.

Hvis du kommer med tog, så planlæg din rejse med Rejseplanen.

Der er 4,5 km fra Odense Banegård til Tusindårsskoven, men der vil blive etableret shuttle-busser, der kører direkte fra Odense Banegårdscenter til krydset Kløvermosevej/Falen v. Tusindårsskoven, ca. 750 m fra indgangen.

Betaling i shuttle-busserne vil foregå udelukkende med MobilePay.

I bil
Hvis du er i bil, kan du parkere på de officielle koncert p-pladser, byens parkeringspladser og i p-huset.

Koncert p-pladserne kræver en p-billet, og hvis ikke du allerede har sådan én, må du søge mod byens p-pladser, da der allerede er udsolgt af billetter.

Der forventes mange mennesker og meget trafik, så det vil ikke være muligt at parkere i beboelsesområder nær Tusindårsskoven.

Al trafik i nærheden af pladsen vil være spærret, og du vil blive bedt om at gå.

Handicapparkering kan tilkøbes ved at ringe til Ticketmaster på 70 15 65 65. Yderligere handicap-info kan findes her.

Bliver du kørt af andre, så kan afsætning ske de første 75 m. af Mågebakken med indkørsel fra Falen. Standsning er tilladt i max. 5 min.

Et stjernespækket musikprogram

Indgangene til koncertpladsen åbner kl. 16, og selvom Ed Sheeran først går scenen kl. 21.00, så vil der i mellemtiden være verdensklasse opvarmning.

Faktisk kan du se frem til hele tre verdensstjerner på én dag, da både James Bay, med kæmpe hits som Hold Back The River og Let It Go og den skandinaviske darling med storhittet Lush Life, Zara Larsson, er med som support.

Zara Larsson

Koncertprogrammet kan du se her:
16.00: Indgangene åbner

18.45: James Bay

19.45: Zara Larsson

21.00: Ed Sheeran

Koncerten forventes at slutte omkring kl. 22.45 (med forbehold for ændringer).

Mad og drikke

Der er ingen fare for hverken at sulte eller tørste på koncertpladsen.

Der vil være et bredt udvalg af både mad og drikke tilgængeligt på pladsen, hvor der også vil være vegetar-, veganer- og glutenfri-venligt mad.

Man kan IKKE betale med kontanter eller MobilePay i boderne på koncertpladsen – kun kreditkort.

Der er dog mulighed for at bruge kontanter eller MobilePay til at købe et værdikort, som du efterfølgende kan anvende som betalingsmulighed i boderne.

Det er forbudt at medbringe mad og drikke til koncertpladsen hjemmefra.

Regler på pladsen

Der er mange mennesker samlet i Tusindårsskoven, og derfor opfordrer vi, på vegne af arrangørerne, alle til at følge nedenstående regler, så alle kan få en god oplevelse.

Foto: Sofie Frank

Det er forbudt at blokere nødudgange og passager, skubbe og mase, crowd surfe (desværre) og kaste med øl og selvfølgelig også andre objekter.

Der er ingen, der synes, det er sjovt at få kastet en lunken fadøl i nakken.

Derudover bedes du lade følgende være hjemme: professionelt fotoudstyr, selfiestænger, dyr, våben, mad og drikke, grill, sprayflasker, fyrværkeri, laserpenne, bannere, paraplyer, klapstole (tæpper må gerne medbringes), skamler, store tasker og kufferter.

De fleste af tingene giver sig selv, så brug jeres sunde fornuft.

Pas på hinanden

En sidste og yderst vigtig regel er, at passe på hinanden.

Skulle der ske noget, hvor en har akut brug for hjælp, bedes du hurtigst muligt henvende dig til sikkerhedspersonalet, der vil være synlige på pladsen.

Hvis du har yderligere spørgsmål til koncerten, du ikke har fået svar på her, så tjek arrangørenes FAQ her eller send en mail til info@downthedrainconcerts.dk.

God koncert. 

Del artikel

Andre læser også