Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Men virker det?: Nem og lækker Tik-Tok-trend hitter

Is-og-melon-1024x574

Hvis du har været på de sociale medier over sommeren, er du med stor sandsynlighed stødt på den nye trend, hvor man hælder fløde direkte i en frossen vandmelon – og på få minutter har lavet hjemmelavet is.

Men virker det rent faktisk, og kan det noget?

Det behøver I ikke at spekulere mere over, for vi har testet det for jer – og gjort præcis det, de seje mennesker gør på TikTok:

Vi har købt en vandmelon, skåret den over i halv og gravet et hul i midten.

Og så var det ellers en tur i fryseren med den.

Da den var helt frossen, hældte vi fløde direkte ned i hullet og rørte rundt, mens vi skabrede langs i kanterne for at få så meget af vandmelonens frugtkød med som muligt.

Og virkede det så?

Efter få minutter begyndte fløden faktisk at tykne, og langsomt forvandlede den sig til en blød og cremet softice-lignende konsistent – helt som man har set det på de sociale medier!

Smagen var dog ikke noget særligt.

Den smagte mest bare af fløde, med et meget lille strejf af vandmelon.

Konsistensen var dog lækker og blød, men smagen var flad og manglede noget sødme.

Vi gav den endnu et forsøg

Vi besluttede derfor at give den et nyt forsøg – og tilføje lidt til opskriften.

Denne gang tilsatte vi en smule sukker, inden vi begyndte at røre rundt, og vi forsøgte at skrabe så meget vandmelon fra kanterne som muligt.

Og det gjorde en markant forskel.

Sukkeret fremhævede smagen, og vandmelonen trådte tydeligere frem.

Faktisk fik isen en smag, der mindede overraskende meget om den søde fløde, der ligger tilbage i tallerkenen, når man har spist danske jordbær med fløde og sukker – og helt ærligt, hvem elsker ikke det?

MUMS.

Denne gang kunne vi godt spise en ekstra skefuld af den nemme dessert.

Lidt vanilje ville helt sikkert heller ikke skade, så hvis I selv vil give jer i kast med det derude, er det værd at eksperimentere lidt med smagen.

Sjov aktivitet for børnene

Hvis vi skal vurdere, om vi synes, trenden virker, så er det et klart og rungende JA.

Der kan sagtens laves is ud af en vandmelon – og der bliver endda til ret meget is i én vandmelon!

Så hvis du mangler en sjov og anderledes aktivitet her i den sidste del af børnenes sommerferie, så er det noget, de sagtens kan være med til og som passer perfekt til en varm sommerdag.

Her er, hvad du skal bruge:

  • En kvart liter piskefløde (eller så meget, du nu lyster)
  • En vandmelon – skåret over i to halve.
  • Sukker
  • Evt. lidt vaniljesukker

Fremgangsmåde:

Lav et hul de de to halve vandmeloner.

Frys vandmelonerne ned.

Når de er frosne, tager du dem op, hælder fløde i hullet, og rører rundt.

Skrab godt med vandmelon af kanterne og “pisk det sammen”.

Vi brugte en spiseske til det.

Tilføj sukker og vaniljesukker efter smag og behag.

Voila!

Nyd din is med lige præcis den tilbehør du lyster.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.