MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop afsløret: Verdens største julefestival kommer til Odense

Af Michael Qureshi

Som det første sted i Europa byder Odense velkommen til verdens største indendørs juleevent.

Det sker i vintersæsonen 2019, hvor Glow Odense åbner op for et kæmpe vintereventyr fyldt med magiske lys, glitrende eventyrfigurer og leg for hele familien.

Et indendørs vintereventyr på 6.000 kvadratmeter krydret med mere end én million smukke lys og glødende pærer, interaktive lyslege, lokale kunstnere, julehygge og mulighed for masser af familietid – alt sammen med udgangspunkt i kendte eventyr.

Det bliver virkelighed i november 2019, hvor Glow Odense byder indenfor til et vaskeægte, magisk og imponerende lyseventyr i deres lokaler i det sydvestlige Odense.

Bag det magiske juleevent står den canadiske familievirksomhed Glow Gardens, som på få år har skabt et globalt eventkoncept, der giver gæsterne lys og glæde i den ellers så mørke vintertid.

Øjnene op for Odense

Siden 2017 har mere end 500.000 gæster besøgt Glow Gardens fem magiske events på tre forskellige lokationer i Canada.

Nu har familien bag Glow Gardens rettet deres øjne mod Danmark og Odense, hvor de åbner det første europæiske Glow-event, og hvor de med tiden vil arbejde på at opbygge et europæisk hovedkontor.

“Odense er en by fyldt med kulturel mangfoldighed og masser af eventyr, der passer godt ind i Glow Gardens’ vision om at skabe magi, nærvær og eventyrlige oplevelser for gæsterne.

Derfor har det været attraktivt for Glow Gardens i Canada at placere deres første europæiske event netop her,” siger Sanne Brigsted, event manager for Glow Odense.

En del af den fynske turismeklynge

Glow Odense har naturligt tilsluttet sig den stærke fynske turismeklynge Destination Fyn, som er en del af Erhvervshus Fyn. Og også her ser man frem til det seneste bidrag til den fynske eventscene.

“Vi er glade for at byde en ny spændende partner indenfor i folden.

Glow Odense har helt sikkert et potentiale for tiltrækning af turister på skæve tidspunkter i vintersæsonen og er blandt andet i kraft af sine åbningstider et stærkt supplement til klyngen.

Det understøtter den fynske strategi om at være et attraktivt turistmål 365 dage om året, at eventen har valgt at starte sit europæiske eventyr netop her,” siger Rasmus Hessum Hansen, chef for Destination Fyn.

Et magisk og lysende vintereventyr

Glow er julemarked på en helt ny måde i Danmark.

Det bliver stort, det bliver imponerende, og det bliver med udgangspunkt i den nordamerikanske, ekstravagante tankegang, hvor der ikke bliver sparet på hverken eventyr eller imponerende lysopsætninger, og hvor rendyrket familiehygge er højest på ønskelisten.

Som gæst bliver man ført igennem et overdådigt lyseventyr fyldt med oplyste træer, fortryllende sne, kæmpestore lysende gaver, glitrende og gigantiske slikkepinde, stjerneskud og et eventyrslot med tusindvis af glødende pærer.

“Glow er magi, nærvær og eventyrlige vinteroplevelser for hele familien.

Her kan børnene lege, sanse og opleve, mens de voksne går på opdagelse i vores traditionelle julemarked med blandt andet food trucks, brugskunst og fynske lækkerier.

I den mørke vintertid giver vi bogstaveligt talt gæsterne masser af lys og glæde og opfordrer dem til at bruge tid sammen med dem, de elsker,” siger Sanne Brigsted, event manager for Glow Odense.

Glow Odense finder sted fra torsdag 21. november 2019 til og med lørdag 4. januar 2020 og afholdes i opvarmede lokaler på Faaborgvej 248 B i Odense SV.

 Glow Gardens er verdens største indendørs julefestival, der har oprindelse i USA og Canada.

Glow Gardens er stiftet af familien Jansen i Canada, som har bygget et globalt eventkoncept, der er stærkt forankret i lokalsamfundene.

Det første Glow-event blev lanceret i 2017 i nærheden af Vancouver, Canada, og siden har mere end 500.000 gæster besøgt de i alt fem Glow-events i Canada.

I 2019 forventes mere end 1 million mennesker at besøge Glow på en af deres ni lokationer i USA, Canada og nu også Danmark.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien