MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Julehjerter: Netto åbner butik for udsatte odenseanere juleaftensdag

Af Redaktionen
Arkivfoto
Arkivfoto

Juleaftensdag åbner tre Netto-butikker op i hele landet alene med det formål at uddele gratis med til udsatte danskere.

Det skriver Netto i en pressemeddelelse.

I samarbejde med Fødevarebanken har Netto uddelt invitationer til tusinder af udsatte danskere, og de kan så mellem 9-12 fylde to Netto-poser med gratis mad og hygge.

Julehjerterne er i den grad det rette sted, og i Odense er det butikken i Benediktsgade, som åbner dørene for dem som har hårdt brug for noget støtte her i juletiden.

De tre overskudsbutikker bliver betjent af frivillige fra Netto, Salling Group & FødevareBanken, og maden i butikkerne kommer fra de flere end 100 helligdagslukkede Netto-butikker landet over, og er en del af den større julemadsdonationskampagne, som FødevareBanken og Netto søsatte i starten af måneden.

Vil gerne dele ud af overskud

Her lagde de to organisationer en åben invitation ud til danske NGO’er og frivillige ildsjæle, der ønskede til at holde juleevents for udsatte danskere, om at modtage noget af den mad, der blev i overskud, når Netto lukker +100 butikker hen over julen.

“Vi vil gerne dele ud af det overskud vi har, og dele det med de danskere, der måske ikke har det så nemt denne jul.

Det er fantastisk at se den opbakning vores donationstiltag med FødevareBanken har fået, siger Brian Seemann Broe,” landechef Netto Danmark.

Godt 40 tons mad forventer Netto at have til overs fra deres julelukkede butikker og de bliver fordelt blandt 35 udvalgte initiativer og delt ud via de tre juleoverskudsbutikker i København, Aarhus og Odense.

Del artikel

Andre læser også