Så træls: Netto i Odense har Danmarksrekord i butikstyverier

Der findes gode og dårlige rekorder.
Blandt de ret kedelige rekorder findes historien om Netto i Hans Mules Gade.
Det er ifølge Fyens.dk nemlig Danmarks mest tyveriplagede Netto-butik, og butikschefen fortæller til avisen, at han aldrig ved, hvad der venter ham, når han møder på arbejde.
Læs også: Det ser uhyggeligt ud: Bus brænder midt på vejen i Odense “Jeg er blevet bidt, spyttet på og har fået kastet vandmeloner efter mig. Og så har butikstyve smadret butiksfacaden og væltet varer,” fortæller Andreas Helberg til avisen.
Og i weekenden var den så gal igen.
I Fyns Politis døgnrapport fremgår det, at en butikstyv lørdag morgen truede med at “smadre” en ansat:
“Ansat i Netto på Hans Mulesgade oplyste at en butikstyv ikke ønskede at forblive på stedet.
Manden beskrives som: A: Mand, Dansk af udseende, 30-35 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Kronraget / skaldet, Iført: Sort jakke, sorte handsker, sorte bukser og sorte sko., Medbragte: Grå elcykel.
Anmelderen forsøgte at stoppe A i butikkens vindfang, men A fremsatte her en trussel:
“Jeg har en kølle som jeg smadrer dig med hvis du rører mig igen.”
A flygtede på sin el-cykel i nordlig retning ad Thomas B. Thriges Gade,” står der i døgnrapporten.
Ifølge Fyens.dk er årsagen til de mange tyverier, at der er meget misbrugere i området.