MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For andet år i træk: Odense-restaurant nomineret til Danmarks bedste smørrebrød

Af Michael Qureshi

Selv om det seneste år har været udfordrende for restaurationsbranchen, så er der god grund til at glæde sig på Restaurant HOS i de tidligere mmoks-lokaler i Kongensgade.

Siden åbningen sidste år har gæsterne hyldet stedet med gode anmeldelser. De professionelle anmeldere har været begejstrede.

Børsens madanmelder Ole Troelsø havde endda HOS som nummer 5 i sin bog, der rangerede de 50 bedste smørrebrøds-restauranter i landet.

Det kan du læse mere om her.

Nu er HOS atter med i opløbet om at vinde titlen som Årets Smørrebrødsrestaurant i hele Danmark.

Forleden kunne Den Danske Spiseguide melde de fem finalister ud i kategorien Årets Smørrebrød/Frokoststed.

Her finder man HOS i skarp konkurrence med toppen af poppen inden for den klassiske genre.

De øvrige nominerede er Møntergade, Selma og Tivolihallen som alle tre ligger i København. Derudover er Mortens Kro i Aalborg med i opløbet.

 

Leverer også på højt niveau om aftenen i weekender

Fermenteret hvidløgscreme, syltede ramsløg og hjemmetørret oksehjerte, der så også lige bliver revet på et japansk rivejern. Umami til tatar.

En tatar der generelt serveres lidt anderledes, end hvad du måske er vant til.

Det er blot en af de mange smørrebrødsvarianter, som man kan få serveret på restaurant HOS i Odense.

Ikke nok med det så har HOS også åbent om aftenen i weekenderne, og her leveres der også på allerhøjeste niveau.

Sammen med kæresten Michelle Bøgelund Hemme er Jakob Spolum indehaver af Odenses nye restaurant.

“Vi er selvfølgelig utrolig stolte over at være nomineret i vores favoritkategori. Det er altid en stor ære, og vi håber selvfølgelig at kunne hive sejren hjem til Odense,” siger Jakob Spolum til MigogOdense.

For et par måneder siden skrev vi om, at der er så meget fart på Restaurant HOS, at de udvider med endnu et spisested så snart de har fundet den rette lokation.

Corona har naturligvis stået i vejen for de planer, men mon ikke HOS rykker så snart tingene vender tilbage til det normale.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien