Notat i forhandlinger afslører: Disse steder er der høj risiko ved at åbne
Der er lav risiko ved at genåbne Odense ZOO. Der er høj risiko ved at genåbne spillesteder.
Der er middel risiko ved at genåbne restauranter og caféer. Der er høj risiko ved at åbne barer og natklubber. Sådan lyder det ifølge et notat fra Statens Serum Institut sendt til partilederne i Folketinget.
Det skriver både TV 2 samt Ritzau fredag eftermiddag.
Notatet bruges til at diskutere den næste fase af genåbningen i Danmark, som statsminister Mette Frederiksen på sin 1. maj tale lovede at komme med en plan på i næste uge.
Her kan du se listen, hvor det er bedømt ud fra Lav, middel og høj risiko.
Man må formode, at dem der er placeret i høj risiko har lange udsigter for en genåbning medmindre der kan aftales noget helt specifikt med landets forlystelsesparker.
Lav risiko
- Biblioteker
- Museer
- Zoologiske haver
- Udendørs arealer
Middel risiko
- Restauranter
- Caféer
- HF-enkeltfag
- Universiteter
- Professionshøjskoler
- Erhvervsakademier
- Teatre
- Biografer
- Kirker, synagoger, moskeer etc. (middel/høj vurderes denne)
- Kunstneriske videregående uddannelser (middel/høj vurderes denne)
- Svømmehaller
- Skøjtehaller
- Udendørs sportsfaciliteter med fysisk afstand
Høj risiko
- 6.-10. klasser
- Højskoler
- Gymnasiale uddannelser på nær afgangselever og ASF-klasser
- Erhvervsuddannelser
- Barer og værtshuse
- Vandpibecafé
- Ungdomsklubber
- Aktivitets- og dagtilbud for socialt udsatte børn og unge
- Badeland
- Legeland
- Indendørsfaciliteter i forlystelsesparker
Meget høj
- Efterskoler
- Forlystelsesparker
- Natklubber og diskoteker
- Spillesteder
- Fitnesscentre
- Sportshaller – med fysisk kontakt
- Sportshaller – med fysisk afstand
Ifølge B.T. er vurderingerne fra Statens Serum Institut”usikre og forenklede” og afhænger af flere faktorer, herunder epidemiens udbredelse på det aktuelle tidspunkt. Vurderingerne er lavet under forudsætning af implementering af restriktioner, der sikrer fysisk afstand og hygiejneforhold.