Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu åbner det: Hvad gemmer der sig bag banegårdens guldfacade?

Af Redaktionen
Borgernes Hus.
Borgernes Hus.

Hvis du den seneste tid har bevæget dig forbi Odense Banegård Center, har du formegentlig lagt mærke til den flotte guldfacade, der nu pryder det gamle Hovedbibliotek. Måske har du også undret dig over, hvad der gemmer sig bag!?

Det er Borgernes Hus, der i dag slår dørene op og hele weekenden inviterer indenfor til åbningsfest for det nye hus i hjertet af Odense.

Det kan du opleve i åbningsweekenden

Borgernes Hus samler Hovedbibliotek og Musikbibliotek, Borgerservice, Frivilligcenter Odense samt Center for Civilsamfund under et tag, og i åbningsweekenden kan du opleve en masse forskellige ting for store og små. Noget er planlagt, og andet sker i rummet dagen igennem.

Fredag vil der blandt andet være taler, musik, guidede turer, skattejagt og brunsviger. Lørdag og søndag kan du lære at programmere en robot, lytte til forskellige oplæg, være med til at lave et kunstværk, lytte til lyrik og musik og deltage i en sovekoncert og meget, meget mere.

Så tag børnene, bedsteforældrene, naboen eller kæresten under armen og kom og se, hvad Borgernes Hus har at byde på, der er helt sikkert noget for alle.

Du kan se det fulde program for åbningsweekenden her.

Et hus, der samler Odense

Det er meningen, at Borgernes Hus skal danne rammen for det moderne forsamlingshus. En række af de traditionelle forsamlingshusfunktioner er blevet gentænkt i en moderne kontekst og har læring, formidling og civilsamfund som bærende principper.

”Odenses nye mødested skaber og udvikler fællesskaber på tværs af traditionelle skel mellem kommune, private aktører, borgere, foreninger, frivillige og andre aktører. I takt med at nye relationer opstår udvikles nye samarbejder til gavn for byens borgere,” skriver Borgenes Hus på deres hjemmeside.

De sidste måneder er bygningen blevet renoveret, og ombygningen har bl.a. bestået af facaderenovering, inddragelse af de tidligere lejemål i gadeplan ud mod Østre Stationsvej og etablering af et helt nyt hovedindgangsparti direkte fra gaden og den kommende letbane.

Læs mere om Borgernes Hus her.

Del artikel

Andre læser også