Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gratis og ingen ventetid: Nu åbner Skyggebørn i Odense

Sorggrupperne starter midt i november, men 1. september var første officielle arbejdsdag i Skyggebørn Odense.

Luise Albirk er tiltrådt som faglig koordinator.

En af Luise Albirks første opgaver bliver at sætte det rigtige hold af frivillige. Flere har allerede vist interesse for den vigtige opgave som gruppeleder i Odense.

I alt skal der bruges 9 voksne. I Skyggebørn mødes børn og unge hver uge af frivillige voksne med egne sorgerfaringer, socialfaglig baggrund eller terapeutisk erfaring. 

Luise Albirk er ny i Skyggebørn, men kommer med stor faglig erfaring. Hun har en baggrund som sygeplejerske og videreuddannelse som sundhedsfaglig kandidat. Hun er desuden uddannet sorggruppeleder og har flere års erfaring med at rekruttere frivillige og koordinere grupper for børn, unge og forældre som er ramt af bl.a. sorg/ensomhed.  

Opgaven med at etablere en tryg ramme for de børn og unge, der inden længe starter i sorggruppe, glæder Luise sig til. Hvert år mister børn i Danmark en forælder, søskende eller nærtstående, og sorgen kan være altoverskyggende.

Hvis børnene står alene med den, kan det få konsekvenser langt ind i voksenlivet.

I Skyggebørns sorggrupper er der plads til hele følelsesregisteret – sårbarhed, vrede, afmagt og humor – og plads til at lytte, tale eller blot være med. Grundtanken er, at sorgen ikke skal holdes ud i strakt arm – den skal have plads, italesættes og den skal deles. 

Seksten familier har henvendt sig, men der er fortsat plads til flere børn, teenagere og unge, opfordrer Luise.

I november startes op med en børnegruppe (3-9 år), en teenagegruppe (10-17 år) og en ungegruppe (18-28 år).

En vigtig samfundsopgave

“Med åbningen i Odense kan vi nå endnu flere børn og unge, der har brug for et frirum til at dele deres tanker og følelser med andre i samme situation. Sorgen stopper ikke ved kommunegrænser, og derfor skal hjælpen heller ikke gøre det.

Vi ser frem til at skabe et trygt fællesskab for børn og unge på Fyn, og vi er stolte af at løfte en så vigtig samfundsopgave,” siger Nanna Munch Walter, konstitueret daglig leder og projektleder i Skyggebørn København.

Skyggebørn er drevet af frivillighed, rummelighed og omsorg.

Omkring 700 børn og unge går i sorggrupperne på landsplan, og frivillige står klar til at møde dem med åbenhed og empati.

Organisationen hjælper årligt mere end 800 børn og unge – og med åbningen i Odense forventes det tal at stige markant.

“Sorg er et livsvilkår, men det er ikke en opgave, børn skal bære alene. Vi skylder som samfund at tilbyde dem et fællesskab, hvor de kan finde spejling og styrke.

Vores udvidelse til Odense er et vigtigt skridt i at sikre, at flere børn kan få den støtte, de har brug for – dér hvor de er,” uddyber Nanna Munch Walter.

Fakta om Skyggebørn Odense

Adresse: Londongade 4,1. sal, 5000 Odense C

Ved ønske om at skrive børn op til gruppe, være frivillig eller på anden måde komme i kontakt med Skyggebørn i Odense skal man henvende sig til Luise Albirk – faglig koordinator: Odense@skyggeboern.dk

Samtalegrupperne er gratis, ubegrænsede og har ingen ventelister. Akut sorg kan ikke udskydes – og gammel sorg har ingen udløbsdato.

Hos Skyggebørn er der derfor altid plads, når barnet er klar til at sætte ord på sit tab.

Opstarten i Odense er blevet muligt takket være fondsmidler fra Spar Nord Fonden.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.