Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu er der faldet dom: TV 2-kendis bed dørmand på Odense-natklub

Af Christina Frederiksen

Om lidt får programmet premiere på TV 2.

Men det bliver med en deltager, der netop har været i retten og er blevet kendt skyldig i vold.

Det skriver TV 2.

Det drejer sig om Anders Ingwersen, der deltager i den nye sæson af “Kærlighed hvor kragerne vender”.

Ifølge retten tissede han på gulvet på en natklub i Odense og kom derefter i håndgemæng med en dørmand, som han så bed i armen.

Anders Ingwersen er 32 år og webudvikler, og episoden fandt sted lige inden at optagelserne til programmet skulle gå i luften.

“Få uger før kameraerne begyndte at rulle 12. august 2023, havde de fire mænd fra ’Kærlighed hvor kragerne vender’ Anders Ingwersen, Tobias Ytting Kjærgaard, Rasmus Bruun og Benjamin Lassen Schmidt, aftalt at mødes for at få en hyggelig aften i byen og lære hinanden at kende,” skriver TV 2.

Og det var altså her, at Anders Ingwersen blevet meget fuld og endte med at tisse inden dørs og bide dørmanden.

Hvilken natklub, der er tale om, nævner TV 2 ikke.

TV-stationen har i øvrigt valgt at beholde Anders Ingwersen i programmet:

“Anders kontaktede os selv og fortalte historien lige efter, at det var sket.

På den måde oplevede vi allerede tidligt i forløbet, at han ikke forsøgte at skjule noget for os,” siger Mads Volck, der er redaktør på programmet til TV2.dk.

Han tilføjer:

“Vi var helt klar over, at han havde dummet sig, men vi syntes, at han havde gjort, hvad han kunne for at give udtryk for sin anger og undskylde til den implicerede, og vi vurderede derfor ikke, at han ikke skulle kunne deltage i optagelserne.”

Anders Ingwersen bliver straffet med 20 dages betinget fængsel og et nattelivsforbud i tre måneder.

Del artikel

Andre læser også