Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter dronealarm:  Nu får du lettere ved at finde nærmeste beskyttelsesrum

Af Christina Frederiksen

I de seneste par uger har Danmark oplevet en bølge af uidentificerede droneobservationer over vigtige lufthavne og militære anlæg.

Heldigvis har Fyn været forskånet.

Men har du egentlig styr på, om der er øvelokaler til nogle unge musikerdrenge eller måske en kunstudstilling i det beskyttelsesrum, som du skal bruge, hvis krisen reelt bryder ud?

De mange tilfælde af droneaktivitet har sat fokus på, hvor sårbare danskerne er, og for nogen understreger det behovet for, at borgerne hurtigt kan finde nærmeste beskyttelsesrum.

Med et nyt lovforslag, der netop er sendt i høring, vil regeringen gøre det nemmere at få overblik over, hor der er beskyttelsesrum tæt på dig.

Et effektivt overblik

Men faktisk er der allerede en tjeneste, som viser dig en liste med de nærmeste beskyttelsesrum.

Du finder den her på adressen findbeskyttelsesrum.dk.

Det nye lovforslag, sendt i offentlig høring, har til formål at give myndighederne bedre redskaber til at styre kapaciteten af beskyttelsesrum og til at sikre, at borgerne let kan finde dem.

Med lovforslaget lægges der op til:

  • Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab skal overtage kommunernes beføjelse til at indføre sikringsrumspligt.
  • Ministeren får hjemmel til at påbyde kommuner at opføre nye offentlige beskyttelsesrum, hvis væsentlige civile beredskabsformål kræver det.
  • Nye indberetningspligter for kommunerne skal sikre, at kapaciteten af beskyttelsesrum løbende kan følges centralt.
  • Vedligeholdelsespligt og tilsyn med eksisterende sikringsrum præciseres.
  • Styrelsen for Samfundssikkerhed får ansvaret for at føre tilsyn med kommunernes overholdelse af reglerne.

Pålidelig information

I lyset af drone-aktiviteten er det afgørende, at befolkningen har adgang til klar og pålidelig information om, hvor de nærmeste beskyttelsesrum befinder sig, og i hvilken stand de er.

Ved at centralisere data og give staten større beføjelser ifølge lovforslaget, håber man at undgå, at borgere står uoplyste i en kritisk situation.

Det nye system vil især gavne kommuner med spredt befolkning eller områder med varierende kapacitet af sikringsrum. Derudover vil det kunne skabe en national platform, hvor borgere kan søge på adresse eller område og finde nærmeste offentlige beskyttelsesrum.

Lovforslaget er nu sendt i høring, og borgere, kommuner og eksperter kan bidrage med bemærkninger.

Hvad er beskyttelsesrum?

Beskyttelsesrum opdeles typisk i flere kategorier:

  • Sikringsrum – rum i kældre under bygninger, som i fredstid kan bruges til andet, men som kan klargøres hurtigt.
  • Betondækningsgrave (bunkere) – offentlige rum beregnet til trafikanter eller steder, hvor kælderkapacitet mangler.
  • Øvrige offentlige rum – parkeringskældre eller andre rum, der kan omdannes.
  • Supplerende rum – kældre med forstærkning, som kan indrettes efter behov.

I mange boligblokke fra perioden 1950 til 1994 findes sikringsrum i kælderen, typisk cykelkældre, pulterrum eller vaskerum. For at kunne klassificeres som sikringsrum skal konstruktionen kunne bære, hvis bygningen over kælderen styrter sammen.

Praktisk: Sådan finder du dit beskyttelsesrum

Vær opmærksom på, at selvom et beskyttelsesrum findes, skal det ofte klargøres før brug i en krisesituation.

Brug adressen for straks at finde det nærmeste beskyttelsesrum.

Tilmeld dig eventuelle kommunale varslingstjenester i din kommune.

Tjek om din ejendom har kælderrum, der er klassificeret som sikringsrum i BBR-registeret.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.