Stor succes i klinikken: Nu indtager Vindt Physique virksomhederne

2024 har indtil nu været et hæsblæsende år for Vindt Physique.
På den gode måde.
Der har simpelthen været så godt gang i “butikken” på Islandsgade, at Rasmus Vindt og hans kolleger i fysioterapiklinikken har valgt at udvide forretningsområdet.
Det betyder, at det ikke længere kun er i klinikken, at Vindt Physique tilbyder sine behandlinger.
Nu kommer virksomhedens dygtige fysioterapeuter også ud på arbejdspladser over hele landet.
Med sig bringer de alt udstyr, så de er klar til at hjælpe medarbejdere inden for alle brancher med diverse skavanker.
Det kan være alt lige fra nakkesmerter, ondt i lænden til bøvl med knæene.
Det eneste medarbejderen skal have med, er et håndklæde.
Og der er allerede nu flere virksomheder, der har valgt at tegne en firmaaftale med Vindt Physique.
100 procent fradragsberettiget
“Det, der gør Vindt Firmafysioterapi særligt værdifuld for os, er deres fleksibilitet.
Vores ansatte har mulighed for selv at booke behandlingstider, hvilket gør det nemt for dem at få den nødvendige hjælp uden at skulle forstyrre deres arbejdsrutine.
Derudover har Vindt vist sig at være yderst imødekommende ved også at besøge os på vores arbejdsplads, hvilket sparer vores medarbejdere tid,” siger administrerende direktør i Level Floor ApS Tobias Hansen.
Og det er præcis sådan en udtalelse, som Rasmus Vindt, indehaver af Vindt Physique, er glad for.
For en virksomhedsaftale er netop tænkt som et tilbud, der skal komme både medarbejder og arbejdsplads til gode.
“Vores behandlinger kan både være forebyggende og behandlende.
Ofte vil behandlingen bestå af massage omkring ryg, skulder og nakke, men som uddannede fysioterapeuter og massører kan vi behandle alle problematikker i kroppen.
Målet er at give medarbejderne øget trivsel, der forhåbentlig betyder færre sygedage – hvilket i sidste ende vil kunne ses på bundlinjen,” lyder det fra Rasmus Vindt.
En virksomhedsaftale med Vindt Physique er i øvrigt 100 procent fradragsberettiget.
Udover fysioterapi tilbydes også massage, akupunktur, manipulationer, cupping og kinesiotape.