Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nummer 1 på viral hitliste: Nu kommer amerikansk popsensation til Odense

Foto: Jessica Calleiro
Foto: Jessica Calleiro

Den fynske festival Tinderbox har haft travlt med annonceringerne denne uge.

Først blev ni navne, inklusive store artister som Scissor Sisters, Dizzy Mizz Lizzy, The Streets og Natasha Bedingfield, offentliggjort i mandags.

I går fulgte afsløringen af en stor del af programmet til den elektroniske scene Magicbox.

Og nu er fokus på fire fremadstormende kvinder, der ligeledes indtager Tusindårsskoven til sommer.

Hele vejen fra Californien kommer countrypop-sangerinden Dasha, som i slutningen af 2023 udgav singlen ”Austin (Boots Stop Workin’)” og derefter så sin karriere katapultere til nye højder.

Nummeret gik #1 på den virale Top 50-liste i USA og #4 globalt, og langt over 200.000 videoer er siden blevet delt af fans på TikTok, der danser den nu famøse ”Austin” line dance.

Med over 17 millioner månedlige lyttere på Spotify er Dasha godt på vej til at blive en af USA’s store nye stjerner og gå i fodsporene på forbilleder som Taylor Swift, Ariana Grande og Kacey Musgraves.

Fra London kommer det fremadstormende popstjerneskud Alessi Rose, som med lige dele inspiration fra den kyniske humor hos 90’er-artister som Liz Phair og skarpe observationer hos Gen Z-stjerner som Chappell Roan og Olivia Rodrigo er i gang med at erobre den britiske popscene.

Den selvlærte sangerinde og sangskriver har på EP’erne “Rumination as ritual” og “For your validation” allerede leveret knivskarpe popsange, der oser af både humor og hjerteskærende ærlighed.

Herhjemmefra byder festivalen for første gang velkommen til den danske popsangerinde Ella Augusta, der stadig er et spritnyt navn, men ikke desto mindre allerede kan prale af at have stået på nogle af landets største scener med Benjamin Hav og langt over 400.000 trofaste lyttere om måneden på Spotify.

Det er blandt andet sange som ”Baglæns” og Benjamin Hav-samarbejdet ”Første Dag”, der har sendt Ella Augustas karriere på raketfart og blandt andet resulteret i hele to nomineringer til P3 Guld 2024 i kategorierne ’P3 Talentet’ og ’Årets Lytterhit’.

Fynsk talent åbner Tinderbox

De seneste år har Tinderbox stræbt efter at tildele den helt særlige rolle at skyde årets festival i gang til et lokalt fynsk talent.

Sidste år tilfaldt den opgave gruppen Kalaset, og i år er det kunstneren Simone Tang, der står over for at skulle give festivalens første optræden.

Nogle har måske allerede oplevet Simone Tang live som guitarist for Ida Laurberg og bassist for Ki!, men hun er i høj grad også kunstner i eget navn, som med debutalbummet Things I Remember fra sidste år har modtaget store roser.

Alle billettyper kan købes via tinderbox.dk og unitedtickets.dk.

Tinderbox 2025 finder sted fra den 26. til den 28. juni i Tusindårsskoven, Odense.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.