Ekstrem hede i Sydeuropa: Nu kommer hedebølgen også til Danmark
At sige der er voldsomt varmt i Sydeuropa lige nu er en underdrivelse.
Med temperaturer på mellem 40 og 45 grader er Spanien, Frankrig og Portugal ved at bukke under for hedebølgen, og de er bl.a. nødsaget til at evakuere borgere fra de værst udsatte steder.
Helt så slemt skal vi (heldigvis) ikke regne med, at det bliver i Danmark, men selvsamme hedebølge er ved at sætte kursen mod vores land.
DMI melder, at den varme luft strømmer op til Danmark og Sydskandinavien på tirsdag og onsdag, hvor temperaturen ser ud at nå op mellem ca. 25 og 30 grader.
TV2 Vejret istemmer sig ligeledes og skriver, at med et par dage igen “er det nu sikkert, at sommervarmen gør et comeback i næste uge.”
Natten til torsdag vil en koldfront med kraftige regn- og tordenbyger dog passere Sydskandinavien fra sydvest, hvorefter noget køligere luft igen vil strømme ind over Danmark vestfra.