Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Én million ser deres sketches hver uge: Nu kommer Klamedia til Odense

Klamedia-1024x628

Det begyndte som et bachelorprojekt, hvor fire unge studiekammerater satte sig for at prøve deres teori af i praksis: De ville finde ud af, hvordan man går viralt.

I dag, 6 år senere, er deres projekt blevet til virkelighed. Klamedia – Indhold, der smitter er blevet en underholdningskanal med over 146.000 følgere og mere end en million månedlige seere på Instagram, Facebook og TikTok.

Og til januar tager barndomsvennerne Emil Pahl Skov, Mikkel Nordahl, Rasmus Skjødt og Kåre Sørensen det hele skridtet videre med deres første landsdækkende liveshow, når de bl.a. besøger Odense den 28. januar 2026.

“Vi startede Klamedia på VIA som et eksperiment. Vi var trætte af, at vores filmproduktioner på uddannelsen aldrig blev set af andre end vores underviser og vores mor.

Derfor spurgte vi os selv: Hvordan får vi så mange som muligt til at se det, vi laver? Svaret blev så Klamedia, som nu lever stærkt på sjette år,” siger Mikkel Nordahl.

‘Klamedias Life-Show’ er et comedyshow, hvor Klamedias seere endelig kan få lov at se de velkendte karakterer og universer på de skrå brædder – samt nogle helt nye.

Publikum får blandt andet fornøjelsen af at opleve Eva Jin og Anne Sofie Skovlund, der jævnligt optræder på kanalen som det umage venindepar Jennifer og Patricia.

Showet skal pille hverdagens absurditeter fra hinanden i et vaskeægte comedy-kaos med både velkendte og nye karakterer. Her sætter de ild til både kærlighed, venskaber og andet småt brændbart i livet.

For selvom man ofte kan have lyst til at rive hovedet af sin kæreste, ven eller den idiot, der ghostede dig på Tinder, så er det også vigtigt, at vi husker at grine af det.

“Vi håber, folk kommer for at grine – og måske genkende sig selv i det, vi laver.

Det handler om de der små hverdagsting, som vi alle sammen kæmper med, men som ingen rigtig taler om. Og det er netop dér, vi føler humoren opstår,” siger Kåre Sørensen.

Turnéen starter den 21. januar 2026 på Bremen Teater i København og rammer Magasinet i Odense den 28. januar 2026.

Billetsalget åbnede 10. april, og mere end 400 billetter blev solgt det første døgn.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.