Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Slut med gratis ture: Nu koster det penge at tage Letbanen i Odense

Af Michael Qureshi
Foto: Odense Letbane
Foto: Odense Letbane

I den sidste weekend i maj åbnede Letbanen i Odense endelig med pomp og pragt.

For at så mange odenseanere kunne prøve en tur med Letbanen, så var det gratis helt frem til i går.

Dermed var i dag den første dag, hvor en tur med Letbanen rent faktisk koster penge.

Men det er der nok ikke så mange, som har bemærket, da de jo som bekendt er en helligdag i dag.

Men i morgen tirsdag d. 7. juni venter den travle hverdag igen, og så skal pungen altså op af lommen for en tur med “Brunneren” og de andre Letbane-vogne.

Fynbus oplyser, at en enkeltbillet med Letbanen koster 24 kr. og kan købes på deres hjemmeside eller med deres app.

Man kan ikke som i København med Metroen købe på selve Letbanestationerne, så det skal gøres digitalt eller i en af de fysiske butikker i Odense, som sælger billetter.

Du kan se her, hvilke butikker som der er tale om .

Du kan naturligvis også transportere dig i Letbanen med Rejsekortet.

Hos Odense Letbane har man gjort status ovenpå en hektisk første periode i drift.

Har budt på driftforstyrrelser

Det har budt på overvældende interesse og masser af passagerer alle ugens dage. Men også driftsforstyrrelser og tekniske udfald har i perioder præget billedet de første dage.

”Vi er utroligt glade for den modtagelse, som letbanen har fået. Vi har set fyldte tog hen over hele ugen i et omfang, som vi slet ikke havde turdet håbe på.

Og jeg er sikker på, at vi har haft mange passagerer, som ikke normalt er daglige brugere kollektiv trafik. Forhåbentlig har nogen fået en oplevelse, som kan inspirere mere letbanekørsel fra nu af,” siger Dan Ravn, adm. direktør ved Odense Letbane.

Dog var der i sidste uge (torsdag, fredag) været præget af flere driftsforstyrrelser, som i perioder har forsinket letbanekørslerne.

Torsdag skete både et strømudfald tidligt på dagen, og senere blev et togsæt ramt af teknisk nedbrud og måtte bugseres væk.

Derudover har der både torsdag og fredag været udfordringer med den såkaldte detektering i lyskrydsene – som skal sikre letbanen ”grønt signal” gennem byen. Også den store passagerinteresse har spillet en rolle i form af ekstra tid til ind- og udstigning på stationerne.

Mangelfuld information på stationer

Samlet set har udfordringerne resulteret i en række driftsforstyrrelser, som i et par tilfælde har medført indsættelse af erstatningsbusser.

Ydermere har tekniske udfald i stationernes højtalersystemer resulteret i mangelfuld passagerinformationen. 

”Jeg vil meget gerne beklage de gener, som mange passagerer har oplevet især torsdag og fredag. Kombinationen af forsinkede tog og manglende passagerinformation er maksimal uheldig, og jeg har fuld forståelse for de store frustrationer, som en del passagerer har givet udtryk for.”

”Nu går vi ind i letbanens uge to. Vi forstærker bemandingen i vores kontrolcenter, så vi har et ekstra sæt frie hænder, der kan fokusere på passagerinformation på stationerne og i forhold til letbaneførerne. Samtidig arbejder vores systemleverandør på at afdække og løse de tekniske udfald, som vi har oplevet.”

”Det hører med, at det naturligvis er en stor og kompleks opgave at opstarte drift af et letbanesystem med tusindvis af passagerer dagligt. Der vil altid være ”børnesygdomme”, og det vil tage tid, før vi rammer et optimalt flow i vores drift.”

”Men jeg kan forsikre om, at vi hele tiden har fuld fokus på at opsamle erfaringer og forbedre passageroplevelsen, og jeg er overbevist om, at vi uge for uge vil komme tættere på,” forsikrer Dan Ravn.

Del artikel

Andre læser også