MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny aftale på plads: Nu skal vi snart sortere 10 slags affald

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Odense Renovation
Foto: Odense Renovation

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har i dag indgået aftale om en klimaneutral affaldssektor i 2030 med langt mere genanvendelse og langt mindre forbrænding.

Et af hovedpunkterne i aftalen er, at danskerne skal sortere affald på samme måde i hjemmet og på arbejdspladsen uanset hvilken kommune, de bor i

Det betyder, at der skal sorteres 10 typer af affald ved alle husstande i Danmark, og at sorteringen skal følge de samme sorteringsguidelines og med brug af de samme affaldspiktogrammer.

Ifølge aftalen skal et almindeligt parcelhus have max 2-4 spande med flere rum.

Grøn omstilling af affaldssektoren

Aftalen vil føre til en reduktion på ca. 0,7 mio. ton af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030. Det svarer til at fjerne 280.000 diesel- og benzinbiler fra vejene.

Danskerne skal sortere og genanvende mere affald, og landets forbrændingsanlæg skal importere og forbrænde markant mindre.

Det er nogle af hovedpunkterne i en ny aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Dermed er vejen banet for markante CO2-reduktioner og nye erhvervsmuligheder inden for cirkulær økonomi. Aftalen er den første delaftale, der skal indgå i en samlet klimahandlingsplan.

”Vi sætter nu gang i en meget tiltrængt grøn omstilling af affaldssektoren. I 15 år har man forsøgt at løse forbrændingsproblemet, men uden held.

Nu skal det være slut med at importere plastikaffald fra udlandet for at fylde tomme ovne op og futte det af på klimaets bekostning. Med aftalen øger vi genanvendelsen og mindsker forbrændingen.

Det vil gøre en markant forskel for klimaet. Aftalen svarer faktisk til at fjerne 280.000 benzinbiler fra vejene, og jeg vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen for det fælles resultat,” siger klimaminister Dan Jørgensen.

Kedelig europarekord

I dag har Danmark en kedelig europarekord, når det kommer til mængden af affald pr. indbygger: Hver dansker producerer ca. 800 kg. husholdningslignende affald årligt. Alligevel importerer vi plastikholdigt affald fra udlandet for at fylde forbrændingsanlæg op. Med den nye aftale vendes udviklingen, og Danmark får et klart mål om, at 80 pct. af plastikaffaldet skal være fjernet fra forbrændingsovnene i 2030.

”Vi tager nu et stort skridt mod at få genanvendt mere plastik i stedet for, at det ender i naturen eller går op i røg i forbrændingsanlæggene og udleder CO2.

Det har der været tilløb til i årtier, men nu har vi en konkret aftale om, at vi skal sortere mere af vores affald.

Det kommer til at kræve noget af os alle sammen, og på den måde er vi alle med til at gøre en forskel for vores klima, natur og miljø. Samtidig giver det nye grønne arbejdspladser herhjemme,” siger miljøminister Lea Wermelin.

Med aftalen får danske genanvendelsesvirksomheder bedre adgang til det affald, der kan genanvendes. Det skal understøtte, at virksomhederne kan investere i og udvikle fremtidens grønne teknologier til genanvendelse.

Danmark skal gå fra at halte bagud til at være verdensførende, når det handler om at genanvende.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien