Nuttede pelstotter: Løveunger født i Odense ZOO
Det kan godt være, at de vokser op og bliver til farlige rovdyr.
Men indtil videre er det helt ok at udbryde “nuuuuåååårrrhhh”, da nuttethedsfaktoren stadig er helt i top.
Fire løveunger er nemlig blevet født i Odense ZOO, og de er altså bare små lækre pelstotter.
Det er løvehunnen Mali, der er mor til ungerne, skriver Odense ZOO på Facebook, hvor man også kan se en video med løveungerne.
Ungerne er fire uger gamle, og de er sunde og rasker og får masser af mælk.
De næste 6-8 uger skal de være i stalden sammen med deres mor.
Først her efter er de store nok til at komme ud.
Det er ikke mere end et par uger siden, at Odense ZOO måtte aflive nogle andre løveunger.
Det var konsekvensen af, at ungerne ikke fik nok mælk hos deres mor. Odense ZOO vurderede, at det ikke ville være en god løsning at fodre ungerne med flaske, og derfor blev de altså aflivet.