Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mere lækker mad i centrum: Ny autentisk thai-restaurant åbner i Odense

Af Michael Qureshi

Der er ikke langt imellem, at vi her på MigogOdense kan skrive om nye satsninger på madfronten i byen.

Forleden skrev vi blandt andet om de restaurantåbninger, vi glæder os til i 2019 – den kan du læse her. 

Der var dog en, som var gået under radaren, men som vi nu har fået tjekket op på.

Et helt nyt spisested ser nemlig dagens lys i Odense i slutningen af denne måned.

Fokus på det autentiske thai-køkken

Der er tale om en ny thailandsk restaurant i byen med fokus på det autentiske thailandske køkken med alt, hvad hjertet begærer.

Restauranten kommer til at hedde Thaiger, og ligger meget centralt på Kongensgade 38-40.

Her vil den nye thairestaurant Thaiger servere autentiske thailandske specialiteter. På deres Facebook-side kan man se, at restauranten bliver yderst flot i indretningen.

Der er i hvert fald masser af billeder af opbygningen af det nye spisested.

“Vores fine lange nye bænk tager sig så flot ud. Vi glæder os til at den bliver fyldt med glade og sultne gæster,” skriver Thaiger blandt andet i december på Facebook.

MigogOdense har været i kontakt med Thaiger, som helst vil sige noget om selve stedet og konceptet, når de er helt klar. Men på Facebook er de i hvert fald ret aktive.

Det bliver i det hele taget en hel thai-invasion, da den københavnske kæde Wokshop også åbner en thai’er i Odense. Konceptet er dog lidt anderledes. Læs mere om, hvor Wokshop åbner i foråret her

Hvad: Thai-restaurant Thaiger
Hvor: Store Kongensgade, 5000 C
Hvornår: Slut januar åbner de
Tjek deres Facebook-side her

Del artikel

Andre læser også