Ny bistro i Odense: Grand Opening i morgen på Bistro Hans Christian
I udlandet er det i mange tilfælde hotellerne, der har de lækreste spisesteder.
Oftest trækker selv lokale på hotellerne for at få god mad og opleve en god atmosfære. Det ser man også mere og mere i Danmark, hvor M.A.S.H blandt andet har lagt sig på penthouse-etagen på Tivoli Hotel i København.
Nu sker der et nyt tiltag i Odense på den front.
I morgen kan du komme til Grand Opening af den nye ‘Bistro Hans Christian’ på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense. Hotellets nye bistro er en genåbning af den tidligere bistro, og her vil hyggen være i højsæde.
Lavet på fynske råvarer
Kokken hos Bistro Hans Christian byder på forskellige lækre forretter, hovedretter og desserter, som er lavet på fynske råvarer og inspireret af danske traditioner.
Se menukortet her.
Hvis du mere er i humør til en drink, har Hans Christian Bistro også meget at byde på.
Åbningsreceptionen foregår fredag fra kl. 17-20 på Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C, hvor der vil blive serveret lidt godt til ganen samt bobler.
Bistroen vil fremover have åbent alle ugens dage fra kl. 17-22.