MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nye planer med stor grund: Vil skabe helt ny attraktiv bydel midt i Odense

Af Michael Qureshi

I adskillige år var planen, at der skulle bygges et helt nyt shoppingcenter på “Slagterigrunden” centralt i Odense.

Men de planer er nu officielt skrinlagt, og i stedet vil en af Danmarks største byudviklere A. Enggaard skabe en helt ny attraktiv bydel i Odense C. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Avisen skriver, at der er planer om et byggeri på et område der spreder sig over massive 100.000 kvadratmeter med både boliger, erhverv, byrum og grønne områder.

“Det er med stor glæde, at vi har indgået en aftale om den meget attraktive grund helt tæt på bymidten, Kongens Have, Odense Banegård og letbanen og med direkte adgang til havnen og det store uddannelsesområde via den flotte Byens Bro.

Planen er at udvikle en levende og spændende bydel til gavn for den generelle udvikling af Odense midtby,” siger direktør Asger Enggaard fra A. Enggaard til Fyens Stiftstidende.

Har for alvor fokus på Odense

Det er altså et farvel til drømmene om shoppingcenteret Viva, som den skandinaviske shoppingcenter-koncern Steen & Strøm havde planer om.

Entreprenør- og byudviklingsvirksomhed A. Enggaard har for alvor sat fokus på Odense. Virksomheden har hovedkontor i Aalborg, men er samtidig utrolig aktive i andre storbyer som København og Aarhus.

A. Enggaard er kendt for at tænke byudvikling- og byrum ind i deres ejendomsprojekter.

I Aalborg skabte de Studierummet i et større byggeri på Østre Havn, hvor studerende og områdets andre beboere havde mulighed for at nyde en kop kaffe i fede omgivelser.

I København er man i fuld gang med at omdanne Vridsløselille Fængsel til et attraktivt byrum.

I Odense tog man i august første spadestik på gamle slagterigrund på Rugårdsvej.

Her kommer også en helt ny bydel med navnet “Slagteribyen”.

Satser også på ny bydel i Odense Havn

Siden kom det frem, at A. Enggaard også har opkøbt et større område i Inderhavnen

Odense Havn kan i de kommende år blive centrum for et af Danmarks største byudviklingsprojekter.

En samarbejdsaftale mellem entreprenør A. Enggaard A/S, Odense Kommune og LINDØ port of ODENSE er første skridt i en grundig proces, hvor Odenses borgerne involveres i at skabe en ny bydel på havnen, man har lyst til at bruge og bo i.

Aftalen mellem parterne skal behandles i Odense Kommune, og bliver den godkendt, investerer entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard i samarbejde med pensionskasser betydeligt i at udvikle de samlet op mod 185.000 m2.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien