Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny fernisering hos Galleri Sandberg: Mød fire hotte kunstnere

Af Morten Hopballe

Annonce

På torsdag 7. december kl. 17.00 slår Odenses nyåbnede galleri, Galleri Sandberg i Ny Vestergade 2C, dørene op til en ny fernisering.

Denne gang er det en udstilling med to odenseanske kunstnere og to københavnske kunstner, der gæster det nye galleri.

De fire kunstnere er Carsten Rudolfsen, Betty Cristine Fog, Frodo Mikkelsen og Eva Toft, og udstillingen er en ”tag det med hjem”-udstilling, hvor man kan tage værket med hjem så snart, man har købt det.

”Jeg glæder mig virkelig meget til at præsentere odenseanerne for de fire kunstnere. Det er fire kunstnere, der repræsenterer vidt forskellige ting, men stadig med elementer, der går igen, og derfor spiller deres kunst virkelig godt sammen,” siger galleriejer Marie Louise Sandberg og tilføjer:

”Og så kan man helt eksklusivt møde alle fire kunstnere til ferniseringen og få en snak om deres værker og processen i at arbejde med kunst.”

Om de fire kunstnere

Carsten Rudolfsens værker tager udgangspunkt i sort-hvide fotos, der bearbejdes til et grafisk maleri af ting og mennesker.

Her er det modpoler, der danner sin egen historie og blandes med abstrakte elementer og/eller maleriske virkemidler. Udtrykket i værkerne bliver til collage-lignende grafisk maleri.

Akvarellen er Carsten Rudolfsens foretrukne teknisk, men han arbejder også med tegning, maleri og grafik.

Betty Cristine Fog er firstmover på det billedkunstneriske område og laver blandt andet fotocollager med de nyeste digitale redskaber, hvor hun splitter sine fotografier ad og skaber et helt andet udtryk.

Værkerne indeholder smuk arkitektur, silhuetter af mennesker og biler tilsat overraskende elementer, som optræder i en anden sammenhæng, end de plejer.

Frodo Mikkelsen har en fortid som grafittimaler, der smitter af på hans kunst, som bærer præg af klare farver og enkle motiver – heriblandt dødningehoveder og dyreskikkelser. Han arbejder fortrinsvis med maleri, men gør sig også i andre genrer såsom grafik, skulptur, installation, Mailart, streetart og landart.

Kunstneren Eva Toft er kendt for det figurative og abstrakte udtryk i sin kunst, hvor hun har den undersøgende og eksperimenterende proces som omdrejningspunkt. I sit arbejde med billeder og vægskulpturer undersøger hun ganske enkelt farve, form og proces, og i øjeblikket koncentrerer hun sig hovedsagelig om røde, hvide og sorte nuancer.

Odenseanerne fortjener ny kunst

Galleriejeren ser meget frem til at åbne dørene for netop denne sammensætning af kunstnere, som spiller godt sammen, men som også byder på noget andet end fynske kunstnere:

”Der er ekstremt mange dygtige fynske kunstnere – blandt andet Betty Cristine Fog, Carsten Rudolfsen og Kjeld Ulrich – men i mit galleri har jeg også en klar ambition om at præsentere mere end fynske kunstnere. Fordi, der er mange dygtige kunstnere i hele landet, og fordi, vi ikke alle sammen skal tilbyde det samme,” siger Marie Louise Sandberg, der også gerne vil have, at Galleri Sandberg bliver et sted, hvor gæsterne kan lære kunstnerne at kende:

”Jeg vil gerne give mine gæster muligheden for at lære kunstnerne og værkernes historier at kende. På den måde er jeg mere et galleri end en kunsthandel – og det gælder i øvrigt også på min hjemmeside, hvor man skal kunne gå på opdagelse og dykke ned i hver enkelt kunstners univers.”

Godt fra start

Det nyåbnede galleri i Ny Vestergade kom godt fra start med sin Kjeld Ulrich-udstilling:

”Jeg fik en fantastisk start som galleriejer – langt bedre end forventet. Odenseanerne tog virkelig godt imod mit galleri, og jeg solgte vel omkring ti store værker – det er ret vildt,” siger Marie Louise Sandberg, der lige nu går og gør klar til torsdagens næste fernisering.

Den nye udstilling hedder ”Vinter Show”, og ferniseringen foregår torsdag 7. december kl. 17-19, hvor der bliver budt på et glas vin.

Galleri Sandberg ligger Ny Vestergade 2, og du kan gå på opdagelse på deres hjemmeside og Facebook-side

Del artikel

Andre læser også