Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny fynsk app vil sælge afbudstider

Af Jens Erik Møller

Der findes 27.211 virksomheder indenfor personlig pleje på landsplan – og alle har de den samme udfordring med sidste øjebliksafbud fra kunder, som giver tabt omsætning.

Men nu er der hjælp at hente, for en ny app med navnet Rebooker er dukket op i Odense og i København.

”Vi vil gerne gøre op med det landsdækkende problem, der er med afbudsspild. Rebooker er først og fremmest en app, der sælger og håndterer afbud, udeblivelser og ledige tider, så det giver ny værdi for en virksomhed. Vi matcher deres afbud med nye kunder,” siger Morten founder af Rebooker til MigogOdense.

Selvom det kun er godt to måneder siden, at app’en blev lanceret, er der allerede mange odenseanske butikker med, og det er, ifølge co-founderen, langt fra blot en app med ledige frisørtider, som nogle tror.

På Rebooker finder man nemlig alt lige fra fysioterapeuter og massage til spraytan, skønhedsklinikker og alternativ behandling. I alt 14 brancher, hvor afbud og udeblivelser opfattes som en udfordring, er repræsenteret.

Skaber øget omsætning

Der er mange gode grunde for en butik til at være med på app’en.

”Vi giver dem nye kunder, som ikke ellers ville være kommet, og vi er dermed også god marketing for virksomhederne,” forklarer Morten fra Rebooker.

For ifølge Rebooker, er de kunder, der booker afbudstiderne oftest nye kunder, som ikke har besøgt den pågældende salon eller klinik før.

Et simpelt regnestykke viser da også, at det ikke drejer sig om småpenge for en butik med mange kundeafbud eller udeblivelser.

En frisørsalon har eksempelvis i gennemsnit fire aflysninger pr. uge pr. ansat, og det betyder for en gennemsnitlig frisørsalon med tre ansatte og en pris pr. klipning på 399 kr., at den hvert år mister omsætning for 229.824 kr. Og her er det, at Rebooker kommer ind i billedet og får afsat nogle af afbudstiderne, og dermed redder en del af den mistede omsætning.

”En genial idé”

”Vi har ikke mange afbud, men vi har selvfølgelig nogle, når folk er syge. Vi har store behandlinger og dermed også lange tider, så det er rigtig fint at kunne sælge dem til nogle, som er spontane. Jeg synes, det er et godt initiativ, og jeg er spændt på at komme i gang,” fortæller Tine Balle fra Tine Balle Hairstudio i Kongensgade, som netop er kommet med på Rebooker.

Tine Balle Hairstudio er blandt de mange butikker, der findes i Rebooker. Foto: Rebooker

Også hos Malling Fodpleje og Wellness på Lumbyvej, der blandt andet tilbyder fodpleje, hårfjerning og luksus manicure, er man glade for de ekstra muligheder, app’en giver.

”Jeg har valgt Rebooker, da jeg synes, det er en genial idé med en fælles portal via en app, så alle i mit nærområde kan se de ekstra tider, jeg ligger inde med. Også i forhold til fordele for mine kunder samt at få nye kunder,” siger Katrine Malling.

Malling Fodpleje er også med hos Rebooker, og Katrine Malling kalder app’en for genial. Foto: Rebooker

Og lige nu er et godt tidspunkt for en butik at komme med i app’en.

”Vi tilbyder nemlig et gratis Rebooker-abonnement resten af året,” bekræfter Rebooker og tilføjer:

”Lige nu oplever vi massiv bruger-downloads, hvilket er fantastisk, da det viser, at folk elsker vores idé. Men det er lidt af et luksusproblem at få mange brugere hurtigt, for udfordringen ligger i at få sign’et virksomhederne op i samme fart.”

En win-win også for kunderne

De mange bruger-downloads skyldes, at det ikke kun er butikker med mange afbud, hvor Rebooker er en god forretning. Kunderne har mindst ligeså store fordele.

Finder man en tid gennem Rebooker er der minimum 10 procent rabat i forhold til normalprisen, og mange forretninger giver 20-30 procent for at lokke kunderne til at tage den afbudstid, som ellers ville være tabt omsætning for dem.

Men ofte er der kun én konkret afbudstid hos en butik ad gangen, så det er først til mølle, når man som kunde ønsker en hurtig afbudstid. Det er dog meget forskelligt, hvornår en afbudstid bliver lagt op på app’en. Nogle afbud sker med helt ned til en times varsel, mens andre tider kan komme frem i appen flere dage før.

”Hvis vi er helt nede på en times varsel, så er der 50 procent rabat for kunden.”

Og så er der jo lige det med ventetiden. Med Rebooker behøver man ikke vente flere dage, hvis ryggen trænger til massage, eller man har brug for at få rettet bryn og vipper her og nu.

Firstmovers

På trods af de åbenlyse fordele, som den nye app giver for både butikker og kunder, så er Rebooker et nyt helt koncept, og er en slags firstmovers på området.

”Vi hylder os selv som Danmarks første afbudstid-app,” forklarer Rebooker.

Men det er ikke kun fordi, de ser gode forretningsmuligheder i idéen. Der ligger også andre bagtanker bag. Ifølge Rebooker, så er app’en nemlig også blevet til, fordi der er et reelt samfundsproblem med afbud og udeblivelser hos virksomheder, hvor kunder i skal bestille tid i forvejen. Et problem, som Rebooker gerne vil være med til at løse.

Da Rebooker er i opstartsfasen, vil den løbende blive opdateret med nye features. Inden længe udvides den for eksempel med en søgefunktion, så man kan søge specifikke butikker eller lave en liste over dem, der er tæt på – og ikke mindst vælge at modtage notifikationer med afbudstider netop fra en eller flere af disse butikker.

Brugerne bør også have lidt is i maven lidt endnu, da det er et nyt koncept, som fungerer bedst med den rigtige fordeling af brugere og antallet af virksomheder. Således kan app’en virke “tom” i den første periode, indtil antallet af virksomheder matcher antallet af brugere.
Hos Rebooker arbejdes der intenst med at få butikkerne på i samme rivende fart som brugerne downloader app’en. Og skulle man kende en butik eller selv eje en virksomhed, der kunne få glæde af denne app’en, så sidder de klar hos Rebooker til at klare hele oprettelsen helt gratis og kigger gerne forbi til en personlig snak on location.
Læs mere om Rebooker her
Rebooker på Facebook
Rebooker på Instagram
Download Rebooker i App Store  eller Google Play

Del artikel

Andre læser også