Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny Just Eat-konkurrent indtager Odense: Wolt er kommet til byen

Af Redaktionen
Wolt.
Wolt.

For Just-Eat er det en konkurrent!

For odenseanerne er det et alternativ eller bare en anden måde at få leveret mad lige til døren.

Den finske start-up Wolt, der åbnede i København i april 2017, tilbyder nemlig nu også sin service i Odense, så du nu kan få leveret mad fra byens restauranter til din dør.

“Vi har virkelig set frem til at åbne i Odense, efter at vi har fået en rigtig god modtagelse i København. Odense er en utrolig spændende by, hvor madscenen bare vokser dag for dag. Det er dog ikke alle steder, der tilbyder levering til deres kunder, og det vil vi gerne ændre på, så de kan nå ud til endnu flere kunder,” siger Patrick Dümer, General Manager for Wolt Danmark.

Wolt.

Og lige nu, hvor den ene restaurant efter den anden skyder op i Odense, kunne man sagtens forestille sig, at der er plads til endnu et firma, der bringer mad ud.

En ny konkurrent med fokus på høj kvalitet

Wolt ønsker også at udfordre madleveringssiden Just Eat, hvor Wolt udvælger restauranterne i Odense med fokus på høj kvalitet for kunderne.

“Det er afgørende for os, at vi kan stå inde for alle stederne, og efterhånden som der kommer flere steder på, vil vores system komme med relevante og personlige forslag til lige netop din smag,” siger Patrick Dümer og fortsætter:

“Vi håber meget på, at odenseanerne vil tage godt imod os, og vi håber, at vi sammen kan bidrage med at sætte endnu mere fokus på den blomstrende madscene i Odense.”

Følg din mad

Når du bestiller din mad hos Wolt, kan du følge din bestilling, fra restauranten går i gang med maden, og til du modtager maden på din adresse. På den måde har du hele tiden mulighed for at tjekke, hvornår du kan forvente, at maden kommer frem.

“Det unikke ved os er, at du kan følge din ordre igennem hele processen, og vores tekniske løsninger hjælper os til at levere mad hurtigere, nemmere og mere effektivt til de sultne danskere,” forklarer Patrick Dümer.

Du kan både bestille din mad gennem Wolts egen hjemmeside eller via virksomhedens app, hvor du lige nu kan bestille din mad fra 15 restauranter i Odense – blandt andet: Hungry Dane Arkaden, Snik Snak, Soup Stone, Bluefin, Ammi Jees og mange flere.

Og der er endda gratis levering på alle ordrer i deres introduktionsperiode.

Del artikel

Andre læser også