Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny københavnsk ejer: Her er planerne for Café Kræz

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Café Kræz
Foto: Café Kræz

Efter 19 år med samme ejer, blæser der nye vinde på den populære Café Kræz i hjertet af Odense.

“En kæmpe tak skal lyde til alle de mange medarbejdere, leverandører og selvfølgelig til alle de gæster, jeg har mødt på min vej.

Det har været en kæmpe fornøjelse, der har givet mig venner og bekendtskaber for livet,” skriver nu tidligere ejer Torben Nielsen i et Facebook-opslag den 15. juli.

En optimering af den populære café

Ifølge Fyens.dk er Café Kræz i sidste uge blevet overtaget af Mikkel Søe-Pedersen, der i forvejen driver Café Voraz i Kompagnistræde i det indre København.

Han vil dog ikke oplyse, hvad han har betalt for Café Kræz.

Selvom caféen er kommet på nye hænder, skal man ikke forvente de store ændringer,

“De nye ejere fortsætter med samme navn, koncept og forpligtelser. De overtager selskabet bag, og alle tilgodehavender, udstedte gavekort m.m gælder stadig,” skriver Torben Nielsen også på Facebook.

Det bekræfter den nye ejer, Mikkel Søe-Pedersen over for Fyens.dk, men han vil dog kigge på enkelte nye tiltag, som et større fokus på udeservering og nogle ændringer på Privaten, der både er en natklub og selskabslokaler på førstesalen.

“I løbet af den kommende tid kommer der et væld af nye boliger på Thomas B. Thriges Gade få minutter herfra, og jeg har fået at vide, at der er 700-800 nye parkeringspladser på vej.

Det vil gøre kvarteret endnu mere populært, så jeg mener, at der er god mulighed for fremgang,” siger den nye café-ejer til Fyens.dk.

Først gælde det en ordentlig lur

Torben Nielsen vil nu koncentrere sig om café Under Uret i Svendborg, som han også ejer. Men først gælder det noget helt andet:

“Nu skal jeg have mig en ordentlig lur, og bagefter vil jeg frisk og veludhvilet koncentrere mig om mit nye hjertebarn, Under Uret, i Svendborg, slutter han på Facebook.

Del artikel

Andre læser også