Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny medejer i PadelPadel: Klar med masser af fede events

Af Christina Frederiksen

PadelPadel er ét af byens mest populære padelcentre.

Og nu har kæden fået ny medejer.

Det er 31-årige Philip Stærmose, der tidligere har været ansat som centerleder, som nu kan kalde sig medejer.

Han vil dog stadig have sin daglige gang i centret og have samme rolle som altid.

“Brian Sørensen, der ejer stedet, har gjort det muligt for nogle af nøglemedarbejderne at købe sig ind, og det har jeg selvfølgelig sagt ja tak til.

Det er en mulighed, jeg bare er sindssygt glad for at have fået,” siger Philip Stærmose.

For Brian Sørensen var det helt oplagt, at Philip Stærmose skulle have lov til at købe sig ind i PadelPadel.

Han besidder nemlig lige præcis de egenskaber, der skal være med til at fremtidssikre PadelPadel.

“Min tanke har hele tiden været, at vi i de fire byer, hvor vi er repræsenteret, gerne vil skabe en klubkultur, som den man kender fra gamle dage.

Altså der, hvor man mødtes i sportshallen og hang ud, selvom man ikke nødvendigvis skulle til sport.

Philip Stærmose (tv) sammen med den tidligere fodboldspiller, nu padel-entusiast, Mads Junker. Foto: PR

Og dér har Philip bare vist sig at være rigtig god.

Han er simpelthen så god til at skabe den der klubstemning i PadelPadel, som vi gerne vil have endnu mere af,” siger Brian Sørensen og tilføjer:

“Philip tager initiativ til rigtig mange events i Odense, hvor man som spiller kan komme alene og være med.

Man behøver ikke at have en makker, hvilket er en stor fordel. For det er jo ikke altid, at man lige har én at spille sammen med.

Så han er med til at give folk et netværk, som de måske ikke havde før.”

Et sted for alle spillere

For Philip Stærmose er det helt naturligt at forsøge at skabe nye aktiviteter, der kan styrke fællesskabet.

PadelPadel. Foto: PR

“Jeg vil gerne sikre mig, at vi fortsat laver mange forskellige arrangementer, der både henvender sig til nybegynderen og elitespilleren.

For mig handler det om at bakke op om sporten, så den hele tiden udvikler sig,” siger Philip Stærmose.

Og det er den tilgang til padel, der gør, at centret i Odense er et, som man i resten af kæden har et særligt godt øje til.

“Odense er helt klart det sted, som vores andre centre gerne vil ligne.

Her er man takket være Philip rigtig god til at hjælpe med at facilitere sporten både for elitespilleren og nybegynderen.

Brian Sørensen, ejer af PadelPadel. Foto: PR

Der er en klubkultur, hvor der er tilbud til alle, og hvor man favner alle niveauer,” siger Brian Sørensen.

PadelPadel har allerede nu stribevis af events for både uøvede og øvede padelspillere.

Blandt andet på lørdag, 6. maj, hvor der virkelig vil være gang i PadelPadel.

“Her har vi blandt andet en stor turnering for 150 håbefulde spillere, hvor hallen vil summe af liv mellem klokken 8 og 21. Her er både nybegyndere samt elitespillere på deltagerlisten,” fortæller Philip Stærmose, der også glæder sig til PadelPadels kommende sommerfest.

“Det er den 10. juni, hvor der vil være en hyggelig padelturnering og god tid til nyde en kold øl eller sodavand med alle centrets stamgæster, sponsorer og mange andre.

Sidst på dagen vil vi tage en tur på en bar i byen og hygge – fuldstændig ligesom, hvis man havde været til fest i fodbold- eller håndboldklubben.

Det er fedt, at padelsporten og vi i PadelPadel allerede er nået dertil,” siger Philip Stærmose, der understreger, at succesen i PadelPadel selvfølgelig er en fælles bedrift.

“Vores personale hos PadelPadel Odense har en stor anpart i den stemning, vi har fået skabt! Uden dem var det ikke blevet den succes, som det er i dag.

Og jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke alle centrets gæster for den måde, de har taget alle de forskellige turneringer og events til sig,” siger Philip Stærmose.

Dem kan kan læse mere om og tilmelde sig her på PadelPadels hjemmeside.

Del artikel

Andre læser også