Ny opgørelse: Så meget skinner solen i Odense

Solen er nu endelig begyndt at titte frem de fleste steder i landet. Men hvor i landet kaster solen egentlig typisk sine stråler?
Ikke overraskende er det den lille solskinsø i Østersøen, hvor solen skinner mest.
I Bornholm Kommune skinnede solen nemlig i alt 1.989,1 timer i løbet af 2024.
Det viser en opgørelse fra DMI, som cleantech-startuppen 1KOMMA5° Danmark har fået indsigt i.

I den anden ende af skalaen finder vi Thisted Kommune. Her skinnede solen kun 1.551,6 timer i alt i løbet af 2024.
Forskellen i solskinstimer på Bornholm og Thisted Kommune er derfor 437,5 timer. Det svarer til en forskel på godt 18 døgn.
Odense ender helt nede på en 61. plads med 1796.8 solskinstimer for 2024, viser tal fra DMI.
Det skriver solcelle-firmaet 1KOMMA5° Danmark i en pressemeddelelse.
Mange af de kommuner, der klarer sig bedst ift. at få opført solceller, er også de kommuner, hvor solen skinner mindst.
Omvendt er der mange kommuner, hvor solen skinner mindre, men hvor mængden af solcelleanlæg er høj. Der er altså en vis negativ sammenhæng på spil her.
“Langt hen ad vejen har det dog nok ikke noget med solskinstimerne at gøre, hvor mange solceller der er.
Der er nok snarere tale om en geografisk sammenhæng, hvor der simpelthen bare er en større relativ andel af solceller i Jylland, hvor der så også er en smule færre solskinstimer”, siger David Sätterman, administrerende direktør i 1KOMMA5° Danmark.