MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den eneste på Fyn: Odense får kæmpestor pantstation

Af Christina Frederiksen

Nu er der godt nyt til dig, der gerne vil af med meget pant på én gang.

For onsdag den 28. juni klokken 10.00 åbner en ny pantstation på Børstebindervej 8 tæt på Rosengårdcenteret. Det bliver en ny type pantstation i forhold til den, der tidligere lå på Egegårdsvej.

I den nye pantstation hælder man sine flasker og dåser direkte ned i maskinen, som tæller op til 120 styk i minuttet og udbetaler pantpengene til brugerens konto via appen ’Pant’.

Flasker og dåser komprimeres, så de fylder mindre, og dermed er der både plads til meget mere i maskinen, og det sparer CO2, når den ikke skal tømmes så tit.

”Vi glæder os til at åbne i Odense igen og give odenseanerne en moderne og mere driftsstabil pantstation, der kan tage imod store mængder pant”, siger Jesper Larsen, driftsdirektør i Dansk Retursystem.

Kaffe til kunderne

Pantstationerne er et populært supplement til flaskeautomaterne i butikkerne og særligt målrettet dem, der gerne vil af med store mængder pant på én gang.

Pantstationen har to sluser, der til sammen kan tage imod 100.000 flasker og dåser om dagen.

Sådan fungerer den nye pantstation:

  1. Hæld flasker og dåser ned i en tragt i maskinen
  2. Maskinen optæller panten, og via din pant-app får du pengene overført til din konto
  3. Flasker og dåser komprimeres, så de fylder mindre, når de transporteres videre til genanvendelse.

Dansk Retursystem, som står bag pantstationerne, har i dag 11 pantstationer fordelt over hele landet.

Pantstationen i Odense er den eneste på Fyn.

På åbningsdagen vil Dansk Retursystem servere kaffe og lidt sødt til kunderne de første timer, og man kan stille spørgsmål om pantstationen og pantsystemet.

Pantstationen bliver officielt indviet af Karen Hansen, også kendt som ”Panteren på tur”, der via sin Instagram dokumenterer sin pantindsamling og investeringen af pengene.

Pantstationen har åbent hver dag klokken 10 til 18, og på pant.dk kan man se driftsstatus på pantstationerne.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien