Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny restaurant på havnen: Gammel kending flytter fra Rugårdsvej

Af Redaktionen

Efter 10 år i Pakhusgården på Rugårdsvej flytter Brian Matzen den 1. april køkkengrejet og den store pizzaovn til havnen. Her skal det gamle røde træhus på Sverigesgade 16 danne rammerne for det nye madhus, der vender tilbage til det oprindelige navn ’Alfred og Kamilla’.

Greb muligheden med det samme

Før jul fik Brian Matzen tilbudt at rykke ind i huset på Odense Havn, og han skulle ikke tænke længe over muligheden, før han besluttede sig:

“Bygningen har stået tom i 10 år og ejes af Olav de Linde, der altid har drømt om at åbne et spisested eller lignende. Så da vi blev spurgt, om vi kunne tænke os at flytte ind i et nyt hus med udsigt udover vandet, tænkte vi over det i nogle timer. Det er et fantastisk rum i ét plan, hvor pizzaovnen kommer til sin ret,” siger Brian Matzen.

Et oplevelseshus
Når madhuset åbner i de nye lokaler den 1. april, bliver det ikke som en traditionel a la carte-restaurant men som et oplevelseshus, der afholder events. Det skal blandt andet være muligt at holde dagsmøder, deltage i kurser eller købe en picnickurv og finde sit yndlingsspot på havnen med sin udkårne eller studiegruppe. Desuden er det også muligt at holde fester, og her vil Brian Matzen gerne bryde med normen:

“Vi vil gerne fjerne ’plejer’ og lave anderledes og custommade fester. Hvorfor skal en fest starte kl. 18, have tre retters menu og natmad, og så var det den fest? De bedste fester, vi har holdt i 2017, startede kl. 15, hvor alle gæster fik et forklæde på og lavede 10 eller 15 retters menu sammen, hvor de gik og hyggede sig. Når de så satte sig til bordet kl. 19, var stemningen en halv gang højere,” siger Brian Matzen.

Derfor skal køkkenet heller ikke være et hul i væggen, hvor maden kommer fra. I stedet skal kokkene rykkes ud i rummet, så gæsternes oplever duftene fra maden, når den tilberedes.

Og det tyder på, at der er efterspørgsel på de unikke oplevelser, for Brian har allerede booket 13 arrangementer ind siden i går, hvor nyheden om de nye lokaler kom frem.

Et navn med stor betydning

Når det røde træhus slår dørene op den 1. april, bliver det som sagt under navnet ’Alfred og Kamilla’, og det er der en helt særlig grund til:

“Navnet ’Alfred og Kamilla’ har eksisteret i 15 år og er mine bedsteforældres navne, så det er en vigtig del af mig. Jeg har været på en rejse, hvor jeg troede, jeg skulle være direktør, men jeg elsker at være kok, siger Brian Matzen.

Del artikel

Andre læser også